139 / 211
Stuktiden
var overfyldte,
8
-
9
% af befolkningen boede i kælderlejligheder. Der
eksisterede ingen lovgivning for grund- og arealudnyttelse og de sani
tære forhold var fortvivlende med gårde opfyldt af stalde og latriner,
hvis stank blandede sig med osen fra gadens rendestene.
1851
nedsatte justitsministeriet en sundhedskommission, hvor læ
gerne påpegede sammenhængen mellem kolera og mangel på frisk
luft. Dette bekræftedes af koleraepidemien i
1853
, hvor
4 .700
menne
sker døde i løbet af
4
måneder. Lægeforeningens boliger, Brumleby -
bygget af arkitekt Bindesbøll - var et første svar på de katastrofale
boligforhold. Selvom de kan forekomme os meget spartanske i dag, så
var her i hvert fald rigeligt med lys og luft.
På grund af boligmanglen kunne der let dispenseres fra de få byg
ningsbestemmelser, der fandtes. Byggerestriktionerne tog især sigte på
brandfaren i byen - et naturligt hensyn, når man tænker på de brand
katastrofer, som København havde oplevet i
1728
,
1795
og sidst i
1807
ved byens bombardement.
1852
nedsattes en kommission, som fremkom med en midlertidig
boliglov i
1854
. Man var klar over, at det hastede efter at have oplevet
koleraepidemien og set resultatet af spekulationsbyggeriet på broerne.
Den endelige boliglov af
17
.
3.1856
blev grundlaget for byens senere
byggeri. Denne lov kunne ses som en begrænsning af tidens liberale
politik. Den stillede nogle mindstekrav til forbedring af middelklas
sens og de fattiges boliger, som medførte en forbedret bygningskvali
tet, hvorved også brandfaren formindskedes. Vigtig var lovens hånd
hævelse ved bygningsinspektører. Desværre tillod man stadig en ringe
afstand mellem bygningerne, som ofte havde en kaotisk placering med
sammenblanding af beboelse og værksted. Kravet om brandmure op
retholdtes og resulterede i en ensidig belysning af lejligheden samt mu
lighed for at klemme et ekstra udhus ind i den allerede overfyldte
gård. Trods lapperier på denne boliglov i
1871
,
1875
og i
1878
var det
først i
1918
, at en rimelig boliglov så dagens lys.
I anden halvdel af
1800
-tallet iværksattes en vældig byggeaktivitet i
København, hvor modstridende synspunkter gjorde sig gældende: bo
liger til den hastigt voksende befolkning, rekreative områder som par
ker og ikke mindst æstetiske hensyn til bybilledets monumentalitet -
noget som dengang karakteriserede en moderne storby. Dertil kom det
økonomiske aspekt, som så fordele i tæt bebyggelse på den ene side og
137