Stuktiden
tragtede det som en nødvendighed, at private, formuende personer
overtog kommunens forpligtelser. Herved kom der gang i sagerne og
private opnåede indflydelse. Sammensætningen i fællesudvalget af
spejlede da også denne tankegang. Ydermere understregede Dagbla
det, at det betragtede borgerrepræsentationen som den initiativrige
part i kommunen. »Den ærede Overpræsident Kammerherre Rosen
ørn, er tilvisse ligesaa lidt som Nogen af hans Forgængere nogen
Haussmann, men en Haussmann i det smaa er det, vi trænge til her i
Kjøbenhavn«.6
I september
1871
var Dagbladet fremkommet med et nyt forslag til
saneringen, der angik hele Peder Madsens Gang-området. Dagbladet
mente, at det ikke var nok at ekspropriere selve Peder Madsens Gang.
»Men efter vort Skjøn bør man end ikke blive staaende derved; man
bør føre Expropriationen videre. De færreste Kjøbenhavnere ane
rimeligvis, at der imellem Østergade og Grønnegade paa den ene Side,
Peder Madsens Gang og Ny Adelgade paa den anden Side ligger en
meget stor havestrækning, der for Størstedelen hører til Hotel
d’Angleterre. Igjennem denne Have kunde der med Fordeel anlægges
en ny Gade, som vilde give den forandrede Peder Madsens Gang for
øget Betydning. Vilde man expropriere Hjørnestedet paa Hjørnet af
Ny Adelgade og Kongens Nytorv, nedlægge Prammandens Gang, der
er en Peder Madsens Gang en miniature, og søge Hovedvagten fjernet
fra Kongens Nytorv, hvor den er alt Andet end til Pynt, og vilde man
saa, samtidig med at man bevarede Peder Madsens Gangens Fortsæt
telse til Grønnegade som Udgangspunkt for mulige senere større Gjen-
nembrydninger ad Volden til, give den en Svingning eller et Knæk til
højre over Hotel d’Angleterres Have til Kongens Nytorv, der hvor Ny
Adelgade nu begynder, saa vilde man faae en Handelsgade, hvis
Grunde vilde have en Værdi af ligesaa mange Tusinder, som de koste
Hundreder nu, og den gamle Tanke, at omdanne Peder Madsens
Gang til en »Passage«, vilde være realiseret, kun efter en meget større
Maalestok og med større Chance for at betale sig«.7
Dagbladet refererede til de første tanker om en saneringsplan for
Peder Madsens Gang. Disse tanker går tilbage til
1838
, hvor bl. a. den
nystiftede Industriforening spillede en væsentlig rolle. Den dengang
mærkbare økonomiske fremgang for handels- og erhvervslivet skabte
en voldsom aktivitet og bevirkede, at Københavns omdannelse til
141




