HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

til at præge den nye bebyggelse i byerne. »Det Kjøbenhavnske Bygge

selskabs« kendskab til disse udenlandske byggeselskaber fremgik af et

brev fra Bille til Tietgen, hvor Bille bad Tietgen om at skaffe ham

oplysninger om eksisterende byggeselskaber i Berlin. Det var bl.a.

statutter, planer og tegninger Bille ville have, navnlig fra et byggesel

skab, der hed »Central Bau Verein«. Det samme bad Bille en hr. Falke

om, vedrørende Wien.16

I januar

1873

blev byggeselskabets egentlige plan med området

offentliggjort i Fædrelandet. Byggeselskabet ønskede en

alen bred

gade fra midten af Peder Madsens Gang og ud til Kongens Nytorv.

Dette krævede, at Hovedvagten blev fjernet.17 Planen viste sig at være

identisk med Dagbladets forslag fra september

1871

. Forslaget havde

som tidligere nævnt rod i Hetsch’s, Herholdts og Stillings arkitektur

projekter fra

1846

. Billes og Meldahls deltagelse i byggeselskabet tyde-

liggjorde Dagbladets rolle i saneringen af Peder Madsens Gang

området, da Bille på det tidspunkt var redaktør på avisen. Dagbladets

efterlysning af en Haussmann i dansk format var højst sandsynlig

møntet på Meldahl. Det var hans tanker vedrørende byplanlægnin

gens æstetik, der kom til udtryk i Dagbladets forslag.

Kardinalpunktet i Byggeselskabets plan var Hovedvagten, som man

ønskede fjernet for at kunne få den nye gade til at mødes med Ny Adel

gade i Kongens Nytorv. Dette indebar, at byggeselskabet købte byg

ningen. Allerede i starten af november

1872

havde Meldahl da også

undersøgt mulighederne for at købe Hovedvagten, der var et rege

ringsanliggende. Meldahl konstaterede, at »Der er altsaa al Rimelig

hed for at Sagen om Salget kommer for Rigsdagen og sker det, da vil

Folkethinget

vistnok

sige

nei.

Hvad gjør vi saa?« Meldahls forslag til

Tietgen var »Kan man faae Haffner og Krieger til at handle ligesaa

freidigt her som i Refshale-sagen. . . . men der maae og bør handles

paae lignende Maade

og itide«.18

Samme dag som Meldahl skrev til

Tietgen var Bille ligeledes ude i ærinde angående Hovedvagten. I sit

brev til Tietgen fortalte han, at han havde talt med justitsminister

C. E. Fenger, og at denne mente, »at Krigsministeren

ikke

behøver

Rigsdagens Samtykke til Afhændelsen af Hovedvagtbygningen, naar

denne sker saaledes, at de nye Vagtlokaler indrettes uden Udgift for

Statskassen«. Bille påpegede over for Tietgen, at »Fenger kunde an

modes om at tale til Krieger og vinde denne for Opfattelsen. De maa

Vibeke Petersen og Inga Christensen

14 4