til at præge den nye bebyggelse i byerne. »Det Kjøbenhavnske Bygge
selskabs« kendskab til disse udenlandske byggeselskaber fremgik af et
brev fra Bille til Tietgen, hvor Bille bad Tietgen om at skaffe ham
oplysninger om eksisterende byggeselskaber i Berlin. Det var bl.a.
statutter, planer og tegninger Bille ville have, navnlig fra et byggesel
skab, der hed »Central Bau Verein«. Det samme bad Bille en hr. Falke
om, vedrørende Wien.16
I januar
1873
blev byggeselskabets egentlige plan med området
offentliggjort i Fædrelandet. Byggeselskabet ønskede en
20
alen bred
gade fra midten af Peder Madsens Gang og ud til Kongens Nytorv.
Dette krævede, at Hovedvagten blev fjernet.17 Planen viste sig at være
identisk med Dagbladets forslag fra september
1871
. Forslaget havde
som tidligere nævnt rod i Hetsch’s, Herholdts og Stillings arkitektur
projekter fra
1846
. Billes og Meldahls deltagelse i byggeselskabet tyde-
liggjorde Dagbladets rolle i saneringen af Peder Madsens Gang
området, da Bille på det tidspunkt var redaktør på avisen. Dagbladets
efterlysning af en Haussmann i dansk format var højst sandsynlig
møntet på Meldahl. Det var hans tanker vedrørende byplanlægnin
gens æstetik, der kom til udtryk i Dagbladets forslag.
Kardinalpunktet i Byggeselskabets plan var Hovedvagten, som man
ønskede fjernet for at kunne få den nye gade til at mødes med Ny Adel
gade i Kongens Nytorv. Dette indebar, at byggeselskabet købte byg
ningen. Allerede i starten af november
1872
havde Meldahl da også
undersøgt mulighederne for at købe Hovedvagten, der var et rege
ringsanliggende. Meldahl konstaterede, at »Der er altsaa al Rimelig
hed for at Sagen om Salget kommer for Rigsdagen og sker det, da vil
Folkethinget
vistnok
sige
nei.
Hvad gjør vi saa?« Meldahls forslag til
Tietgen var »Kan man faae Haffner og Krieger til at handle ligesaa
freidigt her som i Refshale-sagen. . . . men der maae og bør handles
paae lignende Maade
og itide«.18
Samme dag som Meldahl skrev til
Tietgen var Bille ligeledes ude i ærinde angående Hovedvagten. I sit
brev til Tietgen fortalte han, at han havde talt med justitsminister
C. E. Fenger, og at denne mente, »at Krigsministeren
ikke
behøver
Rigsdagens Samtykke til Afhændelsen af Hovedvagtbygningen, naar
denne sker saaledes, at de nye Vagtlokaler indrettes uden Udgift for
Statskassen«. Bille påpegede over for Tietgen, at »Fenger kunde an
modes om at tale til Krieger og vinde denne for Opfattelsen. De maa
Vibeke Petersen og Inga Christensen
14 4