149 / 211
Stuktiden
den påtænkte ombygning og udvidelse af hotellet, hvor en glasdækket
gård var essensen af det nye i planerne. Bygningskommissionens ind
vending var, at en glasdækket gård blev regnet for bebygget areal.
Den krævede derfor et ubebygget areal som gårdsplads for at skabe lys
og luft. Bille argumenterede udfra, at det var et hotel og ikke en
almindelig beboelsesejendom, at det jo var i byggeselskabets egen
interesse at sørge for så god en ventilation som mulig, da den glasdæk
kede gård skulle tjene som opholds- og promenadested for hotellets
gæster, og at der »Overalt i Verden, fortrinsvis i de store Stæder opfø
res nu Hoteller med saadanne lukkede Glasgaarde, og selv Byggelove,
der ere strengere end vor . . . have ikke forhindret deres Anlæg. Exem-
pelvis skal jeg her kun henvise til Grand Hotel du Louvre og Grand
Hotel i Paris, Grand Hotel i Wien, Grand Hotel Ungaria i Pesth og
endnu flere. Et Hotel, som manglede denne glasdækkede Gaard, vilde
ikke kunne gjøre Krav paa at kaldes af første Rang, og et saadant er
det, det Kjøbenhavnske Byggeselskab ønsker at bringe til Veje her i
Kjøbenhavn«.26Byggeselskabet fik dispensation fra byggeloven og den
glasdækkede gård var en realitet. Hotellet stod færdig i slutningen af
1873
. Og et af borgerskabets mål - et hotel, der kunne gøre krav på et
internationalt niveau - var nået. Dette skyldtes mer end nogen anden
Meldahl, der som bygningskyndig og kunstnerisk konsulent havde haft
overopsynet med hotellets udformning. Noget som selvfølgelig lå i
Meldahls job for byggeselskabet, men så absolut ikke indebar, at
hotellets mondænitet, dets ydre og indre udformning var så inter
national i sin stil. Det var tidens (Meldahls) krav til et moderne hotel,
hvis formsprog måtte appellere til enhver international turist, der vid
ste hvad god smag var.
Udover hotellet var byggeselskabets intentioner at opføre mondæne
beboelsesejendomme med butikker forneden i det gamle Peder Mad
sens Gang-område. Det var helt i tidens smag og en værdig nabo til
Østergade. Et mønster, der kunne ses bl.a. i Paris, Wien og Berlin,
hvor disse mondæne beboelsesejendomme, som regel i 6 eller
7
etager,
rejste sig langs de nye brede gader. Stueetagen var indrettet til
fashionable butikker med meget store vinduer, som næsten gennem
brød bygningens fundament - en glasarkade, der blot ikke var over
dækket.
Tegningerne til Ny Østergade/Hovedvagtsgade/Ny Adelgade (blok
147