Previous Page  140 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 140 / 211 Next Page
Page Background

Vibeke Petersen og Inga Christensen

prestigebyggeri på den anden. Det ideelle var at tjene penge og tage

sig ud på samme tid.

I det følgende gennemgås

2

eksempler på dette byggeri i

1870

’erne:

saneringen i den indre by af Peder Madsens Gang ved Kongens Nytorv

og nybygningen af Søtorvet på det i

1872

frigivne fæstningsterræn -

begge foretagender finansieret af Det kjøbenhavnske Byggeselskab

med C. F. Tietgen og arkitekt Meldahl i spidsen. Inden for byggesel­

skabets rammer sammenvævedes politiske og økonomiske interesser

med byplanmæssige og arkitektoniske ambitioner - repræsenteret af

de to hovedpersoner.

På basis af den samtidige nyhedsformidling og en undersøgelse af

andet relevant kildemateriale forsøges det at klarlægge de nærmere

omstændigheder ved dette byggeri, som for godt 100 år siden satte sit

præg på København, men i dag affærdiges med et skuldertræk.

Peder Madsens Gang

-

optakt til sanering

Peder Madsens Gang, der stammede fra

1600

-tallet, var en meget

smal gyde ca.

3

m bred, som stort set lå dér, hvor Ny Østergade ligger i

dag. Denne smalle gyde lå omkranset af Grønnegade, Ny Adelgade,

Kongens Nytorv og Østergade. Inden for dette område lå Pramman­

dens Gang, der som en lille blindtarm var hæftet på Ny Adelgade. Det

samme gjaldt for Pistolstræde, som var et vedhæng til Peder Madsens

Gang og som udmundede i et diminutivt torv. Ud mod Kongens Ny­

torv blev området afsluttet af Hotel d’Angleterre og af Hovedvagten.

En lille gade kaldet Bag Hovedvagten gik bagom Hovedvagten og ind i

området.

Det karakteristiske ved området var, at det var ude af synsvinkel,

når man færdedes på Østergade eller Kongens Nytorv. Fra byens

pæne side skulle man igennem en port ved Svaneapoteket i Østergade

for at komme til Peder Madsens Gang. Det samme gjorde sig gældende

for Prammandens Gang, hvor det var en port i Ny Adelgade, der gav

adgang til gyden. Disse lukkede gyder, hvor armoden blev skjult i

mørket, var ikke noget enestående for København. Blandt andet

kunne man i Frankfurt, Rom og Hamborg se lignende gyder.1

Med indgangen til

1870

’erne var overbefolkning, sygdom og fattig­

dom i Peder Madsens Gang-området faktorer, der til stadighed truede

138

i