Vibeke Petersen og Inga Christensen
prestigebyggeri på den anden. Det ideelle var at tjene penge og tage
sig ud på samme tid.
I det følgende gennemgås
2
eksempler på dette byggeri i
1870
’erne:
saneringen i den indre by af Peder Madsens Gang ved Kongens Nytorv
og nybygningen af Søtorvet på det i
1872
frigivne fæstningsterræn -
begge foretagender finansieret af Det kjøbenhavnske Byggeselskab
med C. F. Tietgen og arkitekt Meldahl i spidsen. Inden for byggesel
skabets rammer sammenvævedes politiske og økonomiske interesser
med byplanmæssige og arkitektoniske ambitioner - repræsenteret af
de to hovedpersoner.
På basis af den samtidige nyhedsformidling og en undersøgelse af
andet relevant kildemateriale forsøges det at klarlægge de nærmere
omstændigheder ved dette byggeri, som for godt 100 år siden satte sit
præg på København, men i dag affærdiges med et skuldertræk.
Peder Madsens Gang
-
optakt til sanering
Peder Madsens Gang, der stammede fra
1600
-tallet, var en meget
smal gyde ca.
3
m bred, som stort set lå dér, hvor Ny Østergade ligger i
dag. Denne smalle gyde lå omkranset af Grønnegade, Ny Adelgade,
Kongens Nytorv og Østergade. Inden for dette område lå Pramman
dens Gang, der som en lille blindtarm var hæftet på Ny Adelgade. Det
samme gjaldt for Pistolstræde, som var et vedhæng til Peder Madsens
Gang og som udmundede i et diminutivt torv. Ud mod Kongens Ny
torv blev området afsluttet af Hotel d’Angleterre og af Hovedvagten.
En lille gade kaldet Bag Hovedvagten gik bagom Hovedvagten og ind i
området.
Det karakteristiske ved området var, at det var ude af synsvinkel,
når man færdedes på Østergade eller Kongens Nytorv. Fra byens
pæne side skulle man igennem en port ved Svaneapoteket i Østergade
for at komme til Peder Madsens Gang. Det samme gjorde sig gældende
for Prammandens Gang, hvor det var en port i Ny Adelgade, der gav
adgang til gyden. Disse lukkede gyder, hvor armoden blev skjult i
mørket, var ikke noget enestående for København. Blandt andet
kunne man i Frankfurt, Rom og Hamborg se lignende gyder.1
Med indgangen til
1870
’erne var overbefolkning, sygdom og fattig
dom i Peder Madsens Gang-området faktorer, der til stadighed truede
138
i