S_FørOgNu

Æ r e d e L æ s e r e !

i mener, a t v o r B e re tn in g om

T ivolis H is to r ie f r a 1843 til

Dato bør a fs lu tte s m ed en a u te n tis k

Fremstilling a f d e ts n u v æ re n d e F o r

hold (1915) le d s a g e t a f to p o g ra fis k e

Gengivelser, fo r d erm e d a t g iv e d e t

ikke meget fy ld ig e T iv o li-A rk iv en

værdifuld F o rø g e lse. V o rt n æ s te N um

mer vil indeholde d isse O p ly sn in g e r,

— Billederne fo to g ra fe re s a f os.

I 1888 a fh o ld te s som b e k e n d t d en

sto re n o r d i s k e I n d u s t r i - , L a n d

sjælden haft et mere sagforstandigt Publi

kum; thi samtlige Tivolis Beværtere, der

alle kunde lave dejlig Mad, sad her i Kjole

og Hvidt og smagte paa Sagerne med en

Kemikers grublende Aasyn. Men Ansigtet

opklaredes, som Nathimlen oplyses af Au-

rora, og Morgenrøden straalede paa de

gastronomiske Kinder, da Glassenes Klang

ringede Dagen ind. Thi Beværtningen var

selvfølgelig

first rate.

den 14. August 1893.

Bouillon ii la russe.

Madeira.

Fiskefilet il la joinville.

Liebfraumilch.

Lammecotelette \ T

Oxetunge

J Legumes.

Leoville.

Andesteg, Compot, Salat.

Champagne.

Smør, Ost, Kadiser.

Duc de Motebello.

Frugt.

Grl, rød Oporto.

Caffe.

Liqeurs, Cognac.

FØR OG NU

til den vidunderlige Frida), den gemytlige

Konsul P. H an se n m. fl. Der sidder . . . .

ja, lad os se paa ham! . . . . der sidder den

gamle kære Berømthed, vor uforlignelige

V o lk e rse n med det gammelkendte velvil

lige Smil paa sit karakteristiske Ansigt.

Bleg og mager og daarlig ser han ud —

det er s id s te G ang, han samles med sine

trofaste Venner fra det forløbne halve Aar-

hundrede, i hvilket han har været enhver rig

tig Københavners Kæledægge, — men trods

Smerte og Sot og den nære Død, som snart

skal lægge ham i Graven, nikker han glad

og fornøjet til alle Kendingerne, som om

giver ham, og af hvilke hver eneste elsker

og agter ham. „Dette er vel sidste Gang,

vi ses!“ siger han, overmandet af sin Stem-

15. SEPTEMBER 1915

F°t. Galle.

Dampflotillen 1 1880erne.

b ru g s- o g

K u n s t - U d s t i l l i n g ,

h'ortil T i v o l i s T e r r æ n lig e le d e s

Var knyttet, og v il v i e fte r A fs lu t-

uiugen af T iv o li-B e re tn in g e rn e b rin g e

G eller to N um re f r a d enn e U d s til-

lng, som h av d e s a a s to r In te re s s e

or vor By, — le d s a g e t a f en S am lin g

af meget sm ukke B ille d er.

Tivolis 50 Aars Jubilæum

15. A u g u st 1893.

14 ^ 6rne begyndte med, at Lejerne den

- ugust arrangerede en større Sammen-

¿ V * ^ed sig, at det var en Frokost,

giil1

var om Formiddagen, men et

ov. , Paa nedenstaaende Menu vil hurtig

ai i e' ’se enhver smaattærende Læser om,

^eij611 g°dl kunde gælde for Middag med.

endam (Bazar-Restaurationen) havde

Ved Frokosten dirigerede Restauratør

N e iie n d am , Etablissementets allerfineste

Konditor. Den celebre Restauratør skilte

sig med Verve fra Hvervet og havde des

uden den Tilfredsstillelse at modtage megen

Virak for sit Arrangement.

Endog Pantomimetheatrets hæderkronede

Personale (paa Sværdsiden) fandt Bevært

ningen god, skønt dette til daglig var vant

til at samles hos „Md. M e y er“ (nu .Grøf

ten“), hvor Maden, som medbragtes hjem

mefra og nødes til en 01 og en fælles I la

ske Brøndum, i den lange Række af Aar

havde smagt de brave Artister fortradlelig.

Det var saa at sige en „Begivenhed“ at

se disse Herrer i Bazaren, hvor ved denne

Lejlighed samtlige Tivolis kendte Ansigter

var samlede under et. Lad os tage et lille

Vue over Bordet. Der sidder Tivolis Be

styrelse, den joviale W a tt, den geniale

T h ra n e , den elegante S c h y tte (Faderen

ning. Men et Øjeblik efter gaar der et

Solskin over hans Træk, og han siger:

„I skal alligevel komme til at se mig med

Kridtet paa adskillige Gange endnu!“

Gid det var sket. Det sagde alle vore

Bysbørn, som nogensinde har siddet paa

Far’s eller Mor’s Arm som smaa, naar Pjer

rot ventedes at komme til Syne.

Ved Siden af Volkersen sidder gamle

Hesse — en Kæmpekarl i sin Slags. Han

var et godt Bueskud ud over Støvets Aar,

men — Pokker tage ved det! — han blev,

kunde aldrig blive gammel; nogle Dage før,

ved sin Benefice smuttede han i Harlequins

brogede Klæder og spillede Rollen vajver

som den Fuldblods-Artist, han var. Der

sidder „unge“ Bu s ho lm , som skulde tage

Volkersens Arv op. Han er en habil og

samvittighedsfuld Kunstner i sit Fag, og den

hvide Dragt faldt til Føje under hans al

lerede betydelige Rutine, men den g am le