199 / 382
FØR OG NU
15. SEPTEMBER 1915
lig havde tænkt. Som
en Franskmand
en
Gang har sagt: „Tivoli
er ingen Forlystelses
anstalt, det er en In
stitution — en Opdra
gelsesanstalt“. Derfor
er ogsaa dets Forly
stelser decente og holdt
paa et kultiveret Ni
veau.
Viseforfatteren
W. Rantzau.
Jeg ejer ej et Digterslot
MedstolteMarmorbuer,
Jeg holder mig ved
Jorden smaat
Med Døgnets simple
Fluer.
W. Rantzau.
„Den dejlige Gine“ og „Den smukke Niko
lai“. Der er vistnok ikke mange køben
havnske Begivenheder i Tidsrummet 1868—
1898 og ikke et bevinget Ord, uden at
Rantzau har benyttet dem til en Vise. Gan
ske vist trængte Revuerne med deres mange
Øjebliksviser ind paa Rantzaus Enemærker,
men han forstod dog stadig at skrive Sange,
W. Rantzau var født
1832 i København og
kom 1846 i Lære hos
Isenkræmmer Jacobsen
paa Højbroplads; lian
var her i 10 Aar og fik
derefter Plads hos Isen
kræmmer Primon paa
Østergade.
Allerede
som 10 Aars Dreng
skrev han Stambogs
vers og lignende poeti
ske Smaating. Da han
var 16 Aar gammel,
udbrød Krigen 1848,
og nu skrev han patrio
tiske Vers, som han op
læste for Karlen og
Tjenestepigen hos sin
Principal. Karlen er
klærede, at „Rantzaus
Deite var noued aded pæneste og mest durcli-
drevneste, som han liaude hørt, og han vilde
sikkert med Tiden blive en „berygtet“Mand“.
I Aarene 1850—60 havde Folk en stor Mani
for at spille Komedie, og Rantzau tog le
vende Del i disse Privatforestillinger sam
men med Harald og Vald. Kolling, Helsen
green og Fred. Madsen. Skuepladsen var i
Reglen „Kalke-
ballien“,men en
kelte Gange lej
edes Vesterbros
Theater, t. Eks.
ved en Forestil
ling for Kunst
berider Hinné,
hvis Cirkus var
brændt i Rus
land. Ved denne
Lejlighed
ind
kom flere hun
drede Daler, men
der gaves ogsaa
Forestillinger i
velgørende Øje
med, hvor hele
Indtægten blev
spist og drukket
op ved General
prøven. At Rant
zau blev — som
man siger —
„bidt af en gal
Skuespiller“, var
ikke saa mær
keligt, da han
bevægede
sig
meget
mellem
Skuespillere; en
Søster var nem
lig gift med
Kammersanger
Hansen og en an
den Søster var
Operasangerinde
ved det kgl. The
ater før hun blev
gift med Thea-
terdirektør M. V.
Brun. I Kammer
sanger
H ansens
Hvad „Gadeviserne“
var for vore Forfædre,
var „Døgnfluerne“ for
den Tid, Rantzau til
hørte, det vil sige Sange, som paa en
let Maade behandlede Øjeblikkets aktu
elle Begivenheder, og som efter kort Tids
Forløb blev sunget af alle. Der er vel
andre end W. Rantzau, der skrev saadanne
Viser, men der var faa, hvis Sange er
trængt saaledes igennem, at de er kendt
over hele Landet. Hvem har ikke nynnet
Sangen:
Tivolis Pavillon „Ligkisten“ (Aar 1868).
To og to i Rad,
Se, hvor pænt de
følges ad,
og hvem sang
ikke i 1864:
Stolt med oprejst
Pande,
Frejdig kan Du
stande.
Du har gjort din
Pligt som tap
per Landsoldat.
Da Rantzau
har skrevet om
trent 5000Sange,
er de ikke alle
lige kendte, og
en Del er kend
te, uden at man
véd, hvem For
fatteren er. Til
Pantzaus bedste
Sange hører: „En
Sextur, ak i det
lille Ord“, „De
grove Hænders
Nytte“.
„Kjø-
henhavn, Du er
dei!ig“ og „En
halx Time i den
offentlige Politi-
[et“- En Del af
hans Sange har
Tæret Øjebliks-
Vlser> som var
Paa alles Læber,
indtll de maatte
Vl^eBads for en
y * «
aflignen-
®Art- t. Eks.:
"Damme Peter“
egatten „St. Georg“
u n d er U dsti.iingen
,888. I
B aggrunden
Ny Carisberg Pavillon
m ed M
odei.ent„
som snart kom paa al
les Læber.