S_FørOgNu

NR. 18

FØR OG NU

15. SEPTEMBER 1915

bier han ikke. Ham

naaede ingen. Der sid

der „den uheldige Fri

er“,„Skrædderen“ fra

Pantomimen, den

al

tid

af jævnt Humor

skinnende

O scar

Larsen, der om Vin

teren var en af Sver-

rigs mest skattede

Salonkomikere. Der

sidder Ni mb, som

var bleven Kammer-

raad, og hvis elsk

værdige Frue havde

lavet flere hundrede-

tusinde franske Me

nuer i „Dagens Ny

heder“,der var alt an

det end „Borgerligt

Køkken“. Der sidder

Schultz, grublende

over sin tilkommen

de Succes i Arena-

theatrets ny Variete.

1ed Frokosten, hvis

lille fristende Menu

vi gengiver foran, var

Glanspunktet Grosse

rer Thranes aldeles

fortrinlige Tale. Der

blev holdt et Utal af

Taler, men den „kon

dolerende“ Direktørs

formfulde

Speech

hav

de den Egenskab at

give enhver akkurat

s,t Paa en aandfuld

-Haade.

Festenvari høj Grad

veUykket, og der blev

Bestyrelsesiniddagen.

Menuen til denne

var trykt i et ringe

Antal, og Deltagerne

gemte paa den som

en Helligdom, men,

voila!

— her har De

den:

„TIVOLI“

M e n u -P ro g ram d.

15. A u g u st 18 9 3.

Pot iigo Jubilæum.

Crustades ii la Danoisc.

Filet de poissonii la Tivoli.

Sello d’agueau iVla

ricellieux.

Poulet sauté ii la

Carstensen.

Artichaudes aux beurro.

Pluviers rfttis.

Salade et compotes.

Fromage de brie et beurro.

Parfait d’italienne.

Dessert.

Mocca.

Vine.

Madeira 1858.

Dafitte.

Riidegheimer-Berg.

(i. II. Mumm Champagne.

Chat. Béyclieville 1878.

Poinmory

(Ireno

Champagne.

Chat. Lat our

gr vili 1874.

Xeres Amontilado.

LiqueurB

Cognac.

Om denne helt pri

vate Middags videre

Gang, hvorom mange

Fugle har sunget i

vort altid opmærk

somme Øre, skal vi

ikke lade hele vor

Viden sive ud. Den

lignede forsaavidt et

forgyldt og dejligt

Stakitværk, eftersom

det var lutter „Spid

ser“, der var tilstede.

Stakitværket om Ti

volis

Aktieselskal),

Stakitva;rkot om Pa

radisets Have.

Thi — Tivoli er en Paradisets Have.

Vort Billede i forrige Nummer af Bladet

paa 10. Side blev fotograferet efter at Mid

dagen var overstaaet.

Forlystelserne i Tivoli.

Da Tivoli blev aabriet, havde den af For

lystelser foruden Musiken og Pantom ime-

theatret en Rutschebane,

en Keglebane, Kraftprø

ver, en Kastegynge og

lignende Ting. Rutschba

nen, der oprindelig var

lagt et Stykke neden for

Kunstnerplænen

langs

Alleen til venstre i Ha

ven, forblev uforandret

i mange Aar. Den flyt

tedes derefter til Havens

sydvestlige Hjørne, hvor

den i noget større Stil

fungerede, indtil den i

1914 afløstes af Bjerg-

Rutschbanen, som er op

ført af et engelsk Kon

sortium og kostede V«

Million.

Efterhaanden kom der

Danseestrade, Skydeba

ner, Lotterispil og Re

konsumeret umaadeli-

ge Mængder Mad og

Drikkeveddenne„De-

F01- Galle-

jeuner“,der trak ud til

henad Aften.

Selve Jubilæumsdagen.

Selve Jubilæumsdagen, den 15de August

(Lejernes Fest fandt Sted den 14de), var en

vældigMærkedag i Tivolis Annaler. Hverken

Watt eller T h ra n e fik Lov til at have

Jeres Morgensøvn i Fred. Der var Tra-te-

ra-tra og Blæsemusik paa fastende Hjerte.

Dp af Fjerene cg tag

(hampagneglasset i

Haand! (NB. den snedige

^att drak Sodavand af

et Ghampagneglas for

'hke at foregribe Dagens

renere Strabadser).

De morgenduelige Mu-

s'kere havde ved deres

DejligeTonemalerier faa-

ef Direktionen paa Be-

nene i en aarie Time,

0g * rebhe Tid var den

^mlet inde i Tivoli, hvor

edaiHer skulde uddeles,

°S Dynger af Kompli-

menter skulde udveksles.

Gamle V olkersen fik

ett Medaille af Guld og

“kanter, den martial-

e C.C.M0l l er og den

tld smilende G eorg

Den gamle Ballongynge i 1880erne.

L um b y e samt Bogholderen, Kammerraad

F is c h e r fik hver en Guldmedaille, men

uden Ædelstene. Den populære „Carl“,

Harmoniorkesterpublikummets Yndling, med

flere andre Tivolimænd maatte nøjes med en

flad gammel Specie, som officielt kaldtes

Etablissementets Sølvmedaille.

Carl Bøghs Malerier i Transparent.