203 / 382
FØR OG NU
15. SEPTEMBER 1915
E lla W ilso n .
Tallerkenerne inkasserede 800 Kr. A ed saa-
danne Lejligheder skrev Rantzau som oftest
smukke Prologer; en enkelt
af disse er almindelig kendt,
nemlig „Ved Vintertid, naar
Mark og Vang“; „De grove
Hænders Nytte“ er, saa vidt
vi erindrer, ogsaa skrevet ved
en Forestilling til Indtægt
for de Fattige.
Da Rantzau ved sit Jubi
læum 1890 i sin Tale til Pu
blikum hentydede til, at han
snart maatte falde for Alders
grænsen, protesteredes der
kraftigt og man udtalte Haa-
betom, at han endnu i mange
Aar maatte hævde den Livs
anskuelse, som han udtaler i
en af sine Sange:
Jeg ynder gjerne munter Spøg
og Sang,
Og skjønne Toner af et godt
Orkester,
Let har oplivet mig saa man
gen Gang,
Langt mer end Sang af Frelser
hærens Præster,
Lad dem kun hævde From-
heds Monopol,
Jeg foretrækker Himlens
skjønne Sol,
Lens klare Lys os alle trygt
forkynder,
at der er Haab for hver en
stakkels Synder.
~~ Den artistiske Direktør
1
»Tivolis \ arieté“ ansættes
°m Lekendt ik k e af Tivoli
Rantzau i 1891 sin Stilling, som derefter i godt
4 Aar indehavdes af Hr. H. O. C a rl son.
Udenfor sit gamle Virkefelt
havde Rantzau svært ved at
linde sig til Rette; han var en
Tid paa „Fregatten“ i Tivoli
søen og forsøgte sig i „Natio
nal“ — et Direktorat, der vist
kun varede nogle faa Dage
— og trak sig derefter tilbage
til Privatlivet. Rantzau havde
samlet sig en ret betydelig
Formue, vistnok over 100,00(1
Kr., saa han havde Raad til
at leve uden Engagement,
Imidlertid fik man ham lok
ket ind paa Spekulationer i
Panama-Aktier og andre du
biøse Papirer, og paa ganske
kort Tid blev han en ruine
ret Mand. 1 Aaret 1895 døde
denne en Gang saa livsfriske
Mand for egen Haand.
H . H.
For at gøre disse Minde
blade fuldstændige, brin
ger vi i dette Nummer et
lille Udvalg af det kvinde
lige Artistpersonale i „Tivolis
Varieté“ under Rantzaus og
hans Efterfølgers Direktorat.
T om in e Andersen , ogsaa
kaldet „Tomine med Glasøjet“
— hun havde nemlig et kun
stigt Øje — tog i Firserne
Hjerterne med sit smægtende
Foredrag af Rantzaus Sange.
S t e lla var en tysk Chan-
sonette, der optraadte med
direktionen, men af Varieteens Lejer. Paa
Grund af en Uenighed med denne fratraadte
Julie W esterm ann.