202 / 382
15. SEPTEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 18
T om in e A n d ersen .
Hus kom Rantzau hver Søndag sammen med
den Tids første Kunstnere, saa at han gik
meget op i Theatervæsenet, men havde dog
ikke saa stor Tiltro til sine kunstneriske
Evner, at han vilde opgive sin Plads. —
1859 lærte han Frøken Sophie Valentin at
kende og fandt i hende en udmærket For
tolker af sine Sange, baade
ved et fortrinligt Foredrag og
en tydelig Udtale af Ordene.
1865 ægtede Rantzau hende,
men de lykkelige Forhaabnin-
ger, der knyttede sig til Bryl-
lupet, blev hurtigt tilintet-
gjorte, idet hans Hustru en
Maaned efter blev ramt af et
Slagtilfælde og siden den Tid
stadig var Rekonvalescent.
Rantzau blev haardt ramt af
dette Slag; han havde nemlig
opgivet sin Plads for udeluk
kende at skrive de Sange, som
hans Hustru med saa stort Lune
og Elskværdighed foredrog. Han
sogte nu Tilladelse til at faa
sin Hustrus Koncession til at
udfore Sang og Musik overført
paa sig, og da dette lykkedes,
aabnede han en Sangerpavillon
i det Lokale i Boldhusgade,
hvor senere Auktionsholder N i
elsen boede, og dette Foreta
gende gik særdeles godt. Lo
kalet kunde kun rumme
100
å
125 Personer, men gik nogle
Tilskuere paa Grund af Var
men, stod andre og ventede
paa at komme ind. Imidlertid
var Tivolis nye Pavillon blevet
bygget og havde trods talrige
Forsøg, dels med fremmede
Artister, dels med „gamle Lumbye“s Orke
ster, givet et saa magert Udbytte, at man
med Henblik paa den begravede Formue
kaldte den „Ligkisten“, et Navn, den i Fol
kemunde beholdt længe efter, at den var
bleven en lille Guldgrube. Man tilbød nu
Rantzau Direktorpladsen paa meget fordel
Stella.
agtige Betingelser. Han begyndte med et
lille Selskab bestaaende af fire Sangerinder,
den lille Komiker Chr. Hansen og Pianist
Colin. Besøget overgik alle Forventninger,
og Rantzau residerede, paa en ganske kort
Afbrydelse nær, her, medens han
0111
Som
meren var knyttet til Pavillonen paa Øen,
indtil denne ca. 1890 forsvandt,
Da Rantzau i 1891 fejrede sit
25-Aars Jubilæum, fik han tal
rige Beviser paa, at han var en
af Københavns Yndlinge. Sam
me Aar i Maj havde Rantzau
og Hustru under stor Delta
gelse fejret deres Sølvbryllup,
E
11
Mand, der bidrog ineget
til Rantzaus Sanges store Ud
bredelse, var Komponisten til
„Den tapre Landsoldat", Mu
sikhandler Emil Hornemann;
han har komponeret Musiken
til flere af de humoristiske
Sange, t. Eks. „Et BondebrjT
lup“ og „En Sextur, ak, i det
lille Ord“; sammen med Rant
zau udgav han i Krigsaaret
1864 „Hilsen til de danske Dra
goner“, „Brev fra Pigerne til
Jens“ og „Stolt med oprejst
Pande“, af hvilken Sang ^er
solgtes 18,000 Eksemplarer, for
uden at flere Tusinder sendtes
som Gave til Hæren. Rantzau
fornægtede aldrig sin Lyst 1
at give Forestillinger i
ve^0
rende Øjemed, — Vesterbros
c?0(R
P r in sesse P ig n a telli.
Fattige nød flere Gange
heraf — men Glanspunktet ' a|
dog en Forestilling til F°r<je
for de franske Saarede i I®* 1
ved hvilken Sangerinderne Paa