KUNSTAKADEM IETS INDRETN ING PÅ CHARLOTTENBORG
21
og afstøbninger svarende til dem, vi fandt i gipstegnestuen, medens
de øvrige var udført efter kendte antikke statuer. I 1754 voksede an
tallet betragteligt, idet man fra genealogen Tycho de Hoffmann
arvede ca. 40 afstøbninger; en væsentlig del af denne samling blev dog
- uvist af hvilken grund - forholdsvis kort tid efter solgt på auktion.
Sidenhen fulgte mindre, men jævnlige erhvervelser. Akademiets største
leverandør var gipseren Domenico Gianelli, der i perioden 1755-63
ses at have leveret ikke mindre end 14 afstøbninger, og hertil kom en
anselig anskaffelse i 1759. Det var akademiets rejsestipendiat, Johan
nes Wiedewelt, der efter akademiets bemyndigelse lod hjemsende 12
store afstøbninger.39 Som det turde fremgå heraf, var det ikke nogen
helt lille samling, akademiet på dette tidlige tidspunkt havde skaffet
sig, og man kunne i inventariet i 1767 tælle ialt 88 gipsarbejder, hvor
af 12 var moderne, 22 buster, 8 detaljer af fødder o.s.v. og resten hele
figurer af forskellig størrelse. Hovedvægten var lagt på afstøbninger
efter antikke skulpturer, men også senere billedhuggeres navne fandtes,
såsom Michelangelo, Bernini og Giovanni da Bologna.40
At det store antal afstøbninger må have dækket elevernes behov for
at have noget at tegne efter, siger sig selv, og det er derfor værd at
bemærke, at hensigten med så stor en samling også har været at bi
bringe akademieleverne et vist mål af kunstnerisk dannelse.
Men salen havde også andre funktioner. En gang om året blev den
benyttet til konkurrencen om guldmedaljerne. Til dette formål blev
der opstillet otte såkaldte »logier« eller kamre på gulvet og fire på
gallerierne. Der var således ialt plads til tolv konkurrerende. Det var
hvert år et stort arbejde at opstille og nedtage disse båse, men til gen
gæld kunne man være sikker på, at eleverne arbejdede uafhængigt af
hinanden og uden fremmed indblanding. På gulvet var kamrene an
bragt under gallerierne ud for glasdørene og de seks af vinduerne,
således at der var fri passage ved indgangen til salen og en af dørene
på den modsatte endevæg. I de små rum, der iøvrigt kunne aflåses,
var der plads til akademiets staffelier og tegneborde. Da Frederik V
i 1759 besøgte akademiet for at se de tegninger, der var ophængt i
kamrene, anskaffede man otte sejldugsgardiner, der skulle dæmpe
dagslyset, »paa det at de tvende Vokslys kan give des bedre Reflex paa
Teigningerne«. A f samme grund kunne man på gallerierne dække
vinduerne med papir, der var fastspændt på nogle rammer.41