Previous Page  19 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 19 / 212 Next Page
Page Background

16

MARIANNE SAABYE

een iført en voksdugskjole; af hygiejniske grunde havde han et par

håndklæder af »blaa Garns bygkorns Dreyel« med Frederik Vs appli­

kerede monogram til sin rådighed. Den øvrige del af undervisningen

krævede ikke så stort et apparat. Mellem lampetterne på væggene

hang en tegnetavle og fire anatomiske tavler, der var opklæbet på

lærred og endelig stod i værelset to skeletter på jernstativer. Det øvrige

undervisningsmateriel kunne Berger hente i biblioteket.28

Inden vi træder ind i modelskolen, vil det være naturligt at se lidt

nærmere på

gipstegnestuen

(rum 7), hvor eleverne blev rykket op fra

den øverste fritegneskole. Rummets udstyr kunne umiddelbart gøre et

ret bizart indtryk. Arme, ben, hænder, fødder og hoveder af guder,

mennesker og dyr var sammen med en del mindre, hele figurer anbragt,

hvor der var plads. De stod på borde med små cylindriske postamen-

ter, på de konsoller, der var anbragt langs væggenes brystpaneler, en

del hang på væggene, hvor man havde opsat lange knagerækker -

lavet af geværhager, som man havde hentet i Material Magasinets

beholdning af gammelt jern.

Undervisningen i gipsskolen var direkte underlagt professorerne i

modelklassen; de bestemte hvilken afstøbning, der skulle kopieres, og

de korrigerede elevernes tegnede og modellerede arbejder. En stor

ottekantet piedestal, der nævnes i inventariet, har sandsynligvis været

beregnet til den gipsfigur, professorerne havde valgt, at eleverne skulle

tegne efter; bagved stod en buet skærm betrukket med hvidmalet sejl­

dug. Da man på dette tidspunkt foretrak at arbejde ved kunstigt lys,

der gav en kraftigere lys-skygge virkning, kunne man på den lyse års­

tid lukke dagslyset ude ved hjælp af indvendige vinduesluger. I stedet

tændte man en stor olielampe, der brændte med 28 væger, medens

røgen blev sendt op i skorstenen gennem en tragt og et langt rør.

Bag et grønt forhæng førte en dør ud til det store trapperum,29 men

inden vi begiver os over på den anden side, må vi vende tilbage til

modelskolen,

der var den øverste klasse for malere, billedhuggere og

kobberstikkere (rum 6).

Der hørte en del forberedelser til, før eleverne blev lukket ind. Om

vinteren skulle der fyres op i kakkelovnen og sættes en blikskærm for,

så de nærmestsiddende ikke skulle »incommoderes af varmen«. Også

den store kobberlampe, der var endnu større end den i gipsstuen,

skulle fyldes med olie og tændes. Under lampen stod af sikkerheds-