Previous Page  23 / 212 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 212 Next Page
Page Background

20

MARIANNE SAABYE

årlige indtægt på 100 rdl., så lidt som sin uniform, selvom det kun var

kongens »ringeste livrée«.

Der indløb nu også klager over den anden model; det var fra pro­

fessor Als, der havde haft en kontrovers med Brenner, da han ikke

ville »staa sin tid ud«. Sagen gik videre til Moltke, der med vanlig

diplomati udbad sig, at modellen blev irettesat, men samtidig under­

stregede, at professorerne ikke måtte misbruge den magt, der var givet

dem. Saly gav som direktør reprimanden videre —og uddelte derpå

to sandure til modellerne, så der ikke mere kunne være tvivl om de to

timers længde.36

De elever, der havde vundet den lille sølvmedalje, havde tilladelse

til at tegne i akademiets afstøbningssamling, der var opstillet i

antik­

salen,

den store figursal, eller riddersalen, som rummet også kaldtes

(rum 8). Dette sidste navn gik tilbage til Gyldenløves periode - og

ikke uden grund, da rummet i det store hele stod uændret. Det strakte

sig op gennem to etager med et omløbende galleri. På væggene var

malede pilastre og mellem disse og på galleriernes underside malede

armaturer og festoner med martialske symboler, der lod sig forklare

ved, at den norske statholder havde virket som feltherre. Malerierne

i loftet har da muligvis også bragt krigsguden Mars i erindring. Til

tidligere tiders »aflejringer« i salen hørte en stor »stjernelysekrone« af

krystalglas og et ovalt portræt af Frederik IV . Begge dele forsvandt

imidlertid i slutningen af 1760’eme, idet lysekronen faldt ned med

brag og klirren, og Frederik IV erstattedes af professor Als’ portræt

af Christian V II. Til den kunstneriske udsmykning hørte også C. G.

Pilos helfigursportræt af Frederik V, et maleri forestillende Herkules,

der gik under navn af Annibale Carracci, 12 portrætmedaljoner af

romerske kejsere i italiensk marmor, en lille bronzemodel af Girardons

rytterstatue af Ludvig X IV og fire »antikke buster«.3' Det mest do­

minerende var imidlertid de mange gipsafstøbninger, der ved akade­

miets indflytning var blevet opstillet i symmetriske grupper i rummets

længde udfor vægfelterne og de to franske døre. Det vil her føre for

vidt at komme ind på denne samlings enkelte stykker, men nogle

træk af dens tidligste historie skal anføres.38 Afstøbningssamlingen var

grundlagt i 1738, hvor kongen bl.a. havde givet penge til gipsafstøb­

ninger af hoveder, hænder, fødder og hele og halve figurer. I 1748

opregner inventariet hele 59 stk., hvoraf de 45 er mindre fragmenter