15 / 212
12
MARIANNE SAABYE
at fortsætte akademiets skoler med flid. Det var dels arkitektoniske
projekter, dels malerier og relieffer, med motiver hentet fra Det
gamle Testamente.10 Yderligere hang her en stor samling modelteg
ninger, der var udført af maleren og arkitekten C. M. Tuscher, men
desværre ikke længere kendes; de var efter hans død i 1 7 5 1 over
gået til akademiet, men det var dog først efter flytningen til Charlot-
tenborg, at de blev sat i glas og sortlakerede rammer, ligesom de rød
kridtstegninger, de forskellige professorer udførte efter nøgen model.
Især havde J . M. Preisler pligtopfyldende i årenes løb afleveret så
danne tegninger, og flere af dem er endnu bevaret i Kunstakademiets
Bibliotek og Den kongelige Kobberstiksamling.10
Disse tegninger var ikke tænkt som dekoration, men blev benyttet
af de ældre elever i fritegneskolen. Undervisningen i disse første
klasser tog nemlig sigte på gennem kopiering at lære eleverne de før
ste grundregler inden for tegnekunsten. Hertil benyttedes dog først
og fremmest stukne forlæg, og et af de mest populære værker var
J. D. Preisslers såkaldte fundamentbøger.1 ‘ Det er værd at mærke sig,
at det her ikke drejer sig om maleriske scenerier, men slet og ret om
detaljer af hænder, hoveder, ben eller nøgterne modeltegninger, der
var stukket specielt med akademisk undervisning for øje. Også nogle
få plancher med træer, blomster og huse fandtes, men det hørte til
sjældenhederne. Det drejede sig her - som overhovedet i hele akademi
undervisningen - om at kende det menneskelige legeme. Dette prægede
også en meget stor samling crayonstik som et af akademiets æresmed
lemmer, justitsråd J. Wasserschlebe, i 1761 skaffede fra Paris. Disse
stik var højeste mode på det parisiske akademi, idet den nye teknik
formåede at efterligne originale rødkridtstegninger og således kunne
reproducere hoveder og figurer tegnet af samtidens højtpriste franske
kunstnere som Bouchardon, Pierre, Vanloo og Boucher - eller deres
kopier af detaljer af f.eks. Raphaels berømte fresker i Vatikanet (fig.
2 ). At vort eget akademis direktør også har interesseret sig for dette
nye pædagogiske hjælpemiddel, viser et enkelt crayonstik, som findes
på Kunstakademiets Bibliotek.18
Fra den underste fritegnestue kunne man komme ind i
bygning
skolerne.
Det første og største værelse benyttedes af begynderne (rum
3 ), medens det andet var forbeholdt de mere avancerede, der kon
kurrerede om medaljerne (rum 4). Fra disse lokaler havde man ud-