10
MARIANNE SAABYE
opstillet akademiets samling af gipsafstøbninger. Hertil kom i 1758
et anatomikammer og et bibliotek.
Der var adgang til akademiet for »alle lysthavende«. Eleverne
startede i almindelighed i en ung alder, gerne allerede som 12-14 årige.
Længden af læretiden var derimod meget varierende. Nogle elever
gennemløb skolen på 3-4 år, medens andre brugte op til 10 år eller
mere, inden de opnåede skolens højeste præmie, den store guld
medalje.7 Dette var naturligvis både afhængigt af evner og flid, men
det må også tages i betragtning, at mange ved siden af undervisnin
gen måtte tjene til livets ophold. En del elever arbejdede som med
hjælpere i andre kunstneres atelierer, hvad der var et nyttigt supple
ment til akademiets mere teoretiske undervisning, og andre lod sig
uddanne f.eks. som håndværkere. Oprykningen i de forskellige skoler
foregik principielt hvert kvartal, hvor akademiets forsamling tog stil
ling til de indleverede tegninger og uddelte førstepladser eller små og
store sølvmedaljer. De tilsvarende guldmedaljer uddeltes indtil 1771
en gang om året. Det var dog i virkeligheden kun et mindretal af
eleverne, der nåede hele vejen igennem akademiet. Mange af dem
har kun snuset til denne uddannelse for siden at skifte løbebane, me
dens andre har betragtet det som et kursus i tegnekunstens begynder
skole, som de siden har kunnet drage nytte af i andre erhverv. At dette
var en anerkendt praksis fremgår bl.a. af et avertissement for akade
miet allerede i 1740, hvori det hedder, at ikke blot kunstnere men
også andre »Professions Forvante og Handverkere, hvilke i deres
adskillige Professioner . . , Teigne-Konsten kand være nødig og nyt
tig«, havde fri adgang.8
Undervisningen foregik hver aften mellem kl. 5 og 7. De elever,
der endnu ikke havde nogen erfaring i tegnekunsten, begyndte i
fri-
håndstegneskolerne.
Opgangen til disse lokaler var gennem et nu
forsvundet trappehus af bindingsværk, der var tilbygget slottet ud mod
kanalen. Fra trappen førte en fløjdør ind til begynderskolen (rum 1) ,
hvor informator Hans Clio underviste akademiets største klasse.*1
Bagved dette værelse lå den anden informator Ernst Heinrich
Løfflers øverste fritegnestue (rum 2). En del af inventaret stammede
fra akademiets tid på Christiansborg, men da man flyttede, var det
nødvendigt at reparere og ændre en del af det, og iøvrigt måtte man
anskaffe meget nyt.10 Møblerne var overalt ret enkle og funktionelle.