11 / 212
8
MARIANNE SAABYE
hos akademiets mægtigste mand, præses og overhofmarskal A. G.
Moltke - og dermed hos Frederik V .3 Da alle akademiets funktioner
betaltes af kongens particulære kasse, var man i høj grad afhængig
af monarkens gunst. I de første år af Christian V IIs regeringstid var
udsigterne for akademiets fremtid stadig lyse, men den politiske uro,
der fulgte med Struensees magtovertagelse, kom sammen med tidens
stærke nationale følelser i nogen grad til at præge akademiet.
Hvad man i Salys direktørperiode ( i 754-1 771 ) havde opnået, var
ikke Mot at styrke akademiets position udadtil, men også at sikre en
række unge kunstnere gode uddannelsesvilkår og rejsemuligheder og
hermed at skaffe landet den ønskede danske kunstnerstand. De første
resultater af kunstakademiets virke begyndte at vise sig i i76o ’erne og
fulgte i årene efter; blandt de kunstnere, der blev uddannet i Salys tid,
er bl.a. malerne Peder Als, Jens Juel, J. P. Lund, Cornelius Høyer,
N. A . Abildgaard, billedhuggerne Hartman Beeken, Andreas Weiden-
haupt, C. F. Stanley og en arkitekt som C. F. Harsdorff. Foruden
disse mere kendte kunstnere finder man en lang række navne, der ikke
har haft den store betydning, men dog har været en del af det kunst
neriske miljø, der var grundlaget for den første generation af danske
kunstnere.
Men hvad var et kunstakademi på dette tidspunkt? Under hvilke
forhold foregik undervisningen? Og hvad kunne man lære? Lad os
træde indenfor murene. Akademiet, der tidligere havde haft til huse
over kronprinsens stalde på Christiansborg Slot, var i 1753 flyttet til
Charlottenborg på Kongens Nytorv.4 I dette slot, der i 1672-83 blev
bygget af den norske statholder Ulrik Frederik Gyldenløve og siden
tilhørte kongehuset, indrettedes undervisningslokaler på første sal i den
del af bygningen, der vendte ud mod Kongens Nytorv, Nyhavns K a
nal og Charlottenborg have, som dengang strakte sig helt ned til
vandet (fig. 1) . Der var fra begyndelsen ialt seks undervisningslokaler
beregnet for de to frihåndstegnestuer, hvor eleverne lærte tegnekun
stens grundbegreber, de to bygningsstuer, hvor de vordende arkitekter
blev undervist, gipstegnestuen og modelskolen, hvor man henholdsvis
tegnede efter gipsafstøbninger og nøgen model.5 Akademiets ledelse,
»forsamlingen«, bestod af præses, direktør, professorer og de forskel
lige medlemmer; de holdt møde i kuppelsalen, medens de større fest
ligheder fra 1768 foregik i den gamle riddersal,0 hvor man havde