10 / 212
KUNSTAKADEM IETS INDRETN ING
PÅ CHARLOTTENBORG
1753
-
1771
A F M A R IA N N E SA A B Y E
Der lå en klar kunstpolitisk og økonomisk hensigt bag Christian V is
ønske om at støtte oprettelsen af et kunstakademi i København i 1738.
Hidtil havde man været nødt til at indkalde udenlandske kunstnere
til alle større opgaver, og dette var naturligvis dyrt og besværligt - og
tilmed lidet ærefuldt for nationen. Det var derfor naturligt på et tids
punkt, hvor kunstakademierne vandt udbredelse over hele Europa,
også i Danmark at skabe en sådan kunstskole.
De første år af akademiets virksomhed kan dog næppe betegnes
som nogen stor succes. Dels startede man beskedent med ca. 12 elever,
dels gjorde dødsfald, skiftende lokaler og en ret svag ledelse forhol
dene vanskelige. Det var først i begyndelsen af i75o ’erne, at akade
miet viste sig levedygtigt og begyndte at vokse. Elevtallet var i 1752
ca. 100 og fem år senere omtrent det dobbelte. Akademiets opblom
string tog således nok sin begyndelse under hofbygmester Nicolai
Eigtveds ledelse, hvor det bl.a. også fik den første fundats, men det
blev dog hans efterfølger, den franske billedhugger J.-F .-J. Saly, der
for alvor kom til at præge institutionen, da han i 1754 overtog direk
tørposten.1
Det var på dette tidspunkt ganske naturligt at vælge en franskmand
til denne stilling. Pariserakademiet havde gennem ca. hundrede år
været den førende kunstskole i Europa, og herfra hentedes direktører
til Rom, Berlin, Dresden, Wien, St. Petersborg, Stockholm o.s.v.
Moderakademiet blev forbillede for reglementer og undervisnings
systemer allevegne. Således også i Danmark, hvor Saly, der selv havde
gennemgået en ca. 15 år lang skoling på de franske akademier i Paris
og Rom, straks gik i gang med at forbedre og udvide akademiets
fundatser og reglementer efter fransk mønster.2
Vort kendskab til Saly som direktør viser ikke blot en retorisk be
gavelse, der udtrykte sig med megen elegance, men også en både myn
dig og kyndig leder, som formåede at gøre sine synspunkter gældende