14 / 212
KUNSTAKADEM IETS INDRETN ING PÅ CHARLOTTENBORG
11
I fritegneskolerne stod konsoller og gråmalede skabe i vinduesnicherne
med hylder til tegninger, på gulvet stod lange træborde - flere af dem
med plads til op til 8 elever ved hvert. Bordene havde et trinbræt, en
gennemgående skråpult og over denne en ramme med træfyldninger
eller et metalgitter beklædt med pap. Formålet med dette arrangement
var at afskærme generende lys, da bordene ofte var stillet sammen
ryg mod ryg. Op ad rammen kunne eleverne stille de tegninger, de
skulle kopiere. Belysningsproblemet klarede man enten med løse stager
eller med »udsvejfede lysearme«, der fastskruet til de netop omtalte
rammer kunne drejes efter ønske.11
V i kan ikke med sikkerhed sige, om eleverne har haft bænke at
sidde på, eller om de måtte stå op og tegne; en af dem var i hvert fald
nødt til det. Det var kobberstikkeren, J. F. Clemens, der som n -årig
i 1760 henvendte sig hos informator Clio for at lære at tegne. Clio
syntes imidlertid, at drengen, der var lille af vækst, hellere måtte vente
et par år. Men Clemens fik sin fader overtalt til at bringe ham op til
professor S. C. Stanley, og da denne hørte om drengens store tegne
lyst, tog han ham selv ved hånden og førte ham op til Clio —»og saa
var der intet i Vejen, jeg fik en Plads og en Skammel at staae paa«.12
I dette rum, hvor Clemens som så mange andre startede sin kunst
neriske karriere med rødkridt i hånden, var der endnu spor af de tid
ligere kongelige beboere. Over dørene hang portrætter af Frederik IV ,
dronning Louise og prinsesse Sophie Hedevig. På væggen ind til Løff-
lers tegnestue stod en kamin, der »ovenpaa var belagt med blaa og
hvide Steene« —altså fajancefliser, og ovenover hang et landskabs
maleri. Den øverste tegnestue var fra gammel tid rigere udsmykket;
også her var der portrætter i ovale rammer over dørene, men yder
ligere fandtes barokke paneler med malede akantusornamenter og
putti, ligesom dørene var indrammede af udskårne karyatider, der pas
sende nok var kopieret efter Vignolas berømte værk om søjleordner
ne.13 Foran den gamle kamin var anbragt en jernkakkelovn med dob
belt tromle og blåmalet fajanceoverdel, som antagelig var anskaffet fra
Blåtårnsfabrikken, medens Frederik V som kronprins havde sin resi
dens på slottet.14 I loftet sad et maleri, men hvad det forestillede, ved
vi ikke. Derimod kan vi danne os et klart billede af væggenes ud
smykning, idet man ophængte de ældre elevers guldmedaljearbejder
her, for med gode eksempler at opmuntre »den tegnende ungdom« til