49 / 213
KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510
49
Hans er vidnesbyrd om tysk indflydelse. De 6 eksempler fordeler sig
med 3 erhvervsbetegnelser: aurifaber (guldsmed), faber (smed) og
bryggere, to tyske stednavne og et patronymikon. Navnet forekomme]
slet ikke 1 5 10 ; det samme gælder flertallet af de øvrige nedertyske
diminutivformer på -eke/ike. Bennike, Brynike, Gynceke, Helmike,
Hinceke, Regnike og Tideke forekommer hver især een gang i 1377
som fornavn alene, Købike forekommer een gang med erhvervstil
navn og Gødike 3 gange, deraf 2 med patronymika og 1 med andet
tilnavn. Det eneste ike-navn, som findes 1 510, er Lydike, som til
gengæld mangler 1377. Det kan være en dlfældighed, derimod næppe
at de 10 andre navne er forsvundet. Slår man op i navneregistret til
Københavns Diplomatarium, bd. 1-4 , får man bekræftelse herpå,
Bennike findes 1432, Godike, Gødike 1439 og 1449, Lydike 1453-
1567, mens intet af de andre navne forekommer uden for jordebogen.
Det kan yderligere belyses af fortegnelser over Roskilde- og Ribc-
borgere henholdsvis 1 2 4 1 - 1 4 5 0 og 1259-1450. I Roskilde findes
navnene Gynceke og Gyncelin inden for patricierslægten Mule af Fal
kendal, hvis oprindelse formentlig er vendisk; desuden nævnes Bry-
nikin 1383-89 , rimeligvis samme person som i København, Godeke
Skrøder 1340 og Henneke Gyncelinsen 1 395 - 1437 , han er det yngste
eksempel. I Ribe forekommer 3 eksempler på Gødeke 1386-1428
(derimod hedder en rådmand 1436-44 Gøde Stavnsen), 4 eksemp
ler på Henneke 1369-1434, 2 eksempler på Lydike 1 372-77 og
1423—54, begge rådmænd, og et eksempel på Regneke 1394. Desuden
forekommer navnene Gerike Rostok 1 335-48 og Janekin Jepsen
I425-33-
Heine, Hince, Lambert og Lippert (Libertus) forsvinder også, til
gengæld findes en række nye navne i 1 510, som enten er af tysk op
rindelse eller indkommet i tysk sprogform: Albrekt, Baltzer, Caspar,
Cristiern, Engelbrekt, Frederik, Johan, Kunze, Tønnes, Ulrik og Vik-
man. Nogle af disse navne forsvinder igen lige så hurtigt som ike-nav-
nene, mens andre optages som en fast bestanddel af det danske navne
forråd. Det gælder først og fremmest de to navne, som fra 1523 veksel
vis benyttes af de danske konger, men også navne som Johan og Ulrik.
De hellige tre kongers navne Balthasar og Caspar bevares med relativt
sjældne forekomster, Caspar må vige for den mere populære form