Previous Page  72 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 72 / 213 Next Page
Page Background

72

HANS HENR IK ENGQVIST

hånden føltes temmelig generende, begyndte vi på afdelingen for nor­

disk arkitekturhistorie at arbejde med forsvundne bygninger fra tiden

før 1728, hvis ydre var mere eller mindre kendt gennem ældre af­

bildninger, idet vi på grundlag af bevarede arkivalier søgte at finde

frem til disse bygningers plandisposition. I de seneste år har især tre

studerende,

Bendt Friis, Leif Topsøe-Jensen

og

Kjeld Borch Vesth,

arbejdet med studier af denne art, hvilket i høj grad har haft ind­

flydelse på forfatterens behandling af emnet. Der skal her lyde en

varm tak til de studerende, både fordi de har taget dette emne op og

fordi de så beredvilligt har stillet deres studier til rådighed for ud­

arbejdelsen af denne afhandling.

De opmålinger, der har udgjort grundlaget for tegningsmaterialet,

hidrører i stor udstrækning fra Samlingen af arkitekturtegninger ved

Kunstakademiets Bibliotek.

Alle de i afhandlingen gengivne rekonstruktioner er tegnet af ar­

kitekten

Jens Chr. Varming

efter forfatterens forlæg. At jeg er Jens

Chr. Varming megen tak skyldig - ikke blot på grund af de fine teg­

ninger, men også fordi han så gavmildt har øst af sin store viden om

de københavnske borgerhuse, skal jeg her ikke undlade at fremhæve.

Også de mange andre, som har stået mig bi under artiklens udarbej­

delse, såvel ved fremskaffelsen som ved udlån af billedmateriale, vil

jeg gerne benytte lejligheden til at takke.

Afhandlingen er opdelt i følgende hovedafsnit: De vinkelbyggede

gårde og huse, de gavlvendte gårde og huse og de seriebyggede huse.

I de vinkelbyggede gårde og huse udgør forhus og sidehus, der altid

er sammenbyggede og opført på samme tid, en uadskillelig helhed.

Det er ydermere karakteristisk, at de begge rummer funktioner, der

er knyttet til boligen. Endelig skal det nævnes, at forhuset, der som

regel ikke er særlig dybt, altid vender langsiden mod gaden. Denne

gruppe udgøres hovedsagelig af gårdenes hovedbygninger, dog findes

der også en del eksempler på vinkelbyggede huse.

I de gavlvendte gårde og huse ligger forhuset, der næsten altid er

meget dybt, med gavlen mod gaden. For gårdenes vedkommende

knytter der sig ofte til gavlhusets baggavl en smal sidebygning, som

bl.a. rummer gårdens køkken.

De seriebyggede huse synes altid at være opført på spekulation.

I denne gruppe er det de små lejevåninger, der dominerer; men som