69 / 213
DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREG ISTRE
69
tinget kunne tage initiativ til en vigtig administrativ reform og få de
centrale myndigheders tilslutning til reformens gennemførelse. Også
ved andre lejligheder på 1700-tallet tog det københavnske byting et
initiativ, som blev omsat i almindelig lovgivning. Al reformvirksom-
hed udgik således ikke blot fra de centrale myndigheder i København.
Også på lokalt plan kunne der tages initiativer og stilles forslag om
større og mindre reformer.
NO TER OG H ENV ISN IN G ER
1. Det hedder fx i Jyske lov 1—37:
På tinge skal man skøde jord og
ikke andetsteds. Danmarks gamle
love på nutidsdansk II. 1945, s. 152.
Jfr. III.19 4 8 s. X X X II.
2. I.L .A . Kolderup-Rosenvinge: Sam
ling af gamle danske Love IV . 1824
s. 79, jfr. også s. 21.
3. Den Dronningborgske reces § 3, af
trykt i Kolderup-Rosenvinge IV .
1824 s. 238.
4. En fuldstændig registratur over det
bevarede tinglæsningsmateriale ved
Københavns byting er offentliggjort
i landsarkivets publikation: Køben
havnske politi- og domsmyndigheder
II I. 1975 s. 3-4.
5. Byskiver Peder Kristensen And blev
taget i ed 10/7 1645, og han døde
i embedet 9/8 1659. Hans bestalling
er omtalt i Oluf Nielsen: Kjøben
havns Historie 1536 -16 6 0 bd. III.
1881 s. 263, jfr. også s. 266. Da
han tiltrådte, virkede Klaus Iversen
Ravn som byfoged (16 38-6 9 ). Han
havde tidligere været byskriver i
Halmstad, se Oluf Nielsens citerede
skrift s. 256.
6. Kildematerialet giver ingen oplys
ning om den direkte årsag til, at
man begyndte at føre disse »skøde
protokoller«, og det samme gælder
de i det følgende omtalte »obliga
tionsprotokoller«. Baggrunden for
den sidste protokolrække kan dog
være bestemmelserne i Chr. V.s
Danske Lov 1-8 -4 , der pålagde rets-
skriveren foruden tingbøger at føre
bog over alle pante-, mageskifte-,
skøde- og gavebreve. Holder denne
formodning stik, kan man notere,
at man tog sig god tid ved by
tinget, inden man opfyldte lovens
bestemmelser efter dens fulde ordlyd.
Både den ældste skøde- og obliga
tionsprotokol er påbegyndt 2/5 hen
holdsvis i 1681 og 1687. I begge
tilfælde var 2/5 en mandag, altså
normal retsdag. Som bekendt er
1/5 den såkaldte Philippi og Jacobi-
dag, der markerer et nyt regnskabs
års begyndelse. Der er utvivlsomt
sammenhæng mellem protokollernes
påbegyndelse og indledningen af
et nyt regnskabsår. Da begge proto
koller er påbegyndt en 2/5, har man
sikkert lov til heraf at drage den
slutning, at de pågældende proto
koller er de første i rækken, og at
der ikke har foreligget protokoller
fra den foregående periode, der er
gået tabt ved branden i 1728.