Previous Page  64 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 64 / 213 Next Page
Page Background

64

HARALD JØRGENSEN

regeringen, at det var samtlige retsskriveres pligt at holde sig lovens

bestemmelser ( 1 - 8 - 4 ) efterretteligt, at der ved hvert ting skulle føres

»en aparte igennemdraget, forseglet, pagineret og med behørig stemp­

let papir indrettet« panteprotokol. Over denne pantebog skulle der

desuden holdes »akurate alfabetiske registre« over både debitorernes

og kreditorernes navne. I København medførte denne forordning, at

man anlagde det i det foregående omtalte samlede register over de på

det tidspunkt endnu ikke indløste panter, og at man fremover forsy­

nede samtlige protokoller med navneregistre.

7. juli 1758 fik bytinget i København en ny skriver, nemlig Andreas

Birch. Byfoged på det tidspunkt var den under 3. december 1756

udnævnte københavnske brygger Peder Fjellerup Lassen ( 1 7 1 2 - 6 2 ) .

I fællesskab indgav de to mænd under 30. november 1758 et forslag til

kongen gående ud på, at de skulle bemyndiges til at gennemføre en ny

registrering af pantebøgeme, forsåvidt angår skøder som pante-

obligationer.9Deres forslag gik ud på at indføre den registreringsform,

som med tiden fik betegnelsen »realregistre«, en registreringsform

som på det tidspunkt ikke var kendt andetsteds i riget. Man kan fristes

til at formode, at det var den nyudnævnte skriver, der havde fået ideen

til denne registreringsform. Han kunne ikke have undgået på sin egen

krop at føle besværet og usikkerheden med de gammeldags navneregi­

stre. Nye koste fejer som bekendt bedst, og en ny tilkommet embeds­

mand har lettere ved at bryde med en gammel administrativ tradition.

Byskriveren kan også have fået en vis inspiration til sit nye forslag ved

den nymatrikulering af de københavnske ejendomme, som just var

blevet gennemført på det tidspunkt.

I andragendet af 30. november 1738 fremdrog byfoged og byskriver

et eksempel fra bytingets dagligdag, der klart illustrerede manglerne

ved det gamle system med personregistre. En københavnsk borger ved

navn Johan Gottlieb Møller præsenterede en obligation til tinglæsning

med pant i sin ejendom. Den ønskede tinglæsning foretages, og i

nominalregisteret indførtes navnet Johan under bogstav J. Nogle år

senere møder samme mand med en ny obligation. A f den ene eller den

anden grund kalder han sig nu Gottlieb Møller, og dennegang indføres

navnet Gottlieb i registeret under litra G. Skal der på et senere tids­

punkt udfærdiges en attest om de foretagne pantsætninger, er der stor

risiko for, at den ikke bliver fuldstændig, da ingen tænker på, at den