![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0064.jpg)
64
HARALD JØRGENSEN
regeringen, at det var samtlige retsskriveres pligt at holde sig lovens
bestemmelser ( 1 - 8 - 4 ) efterretteligt, at der ved hvert ting skulle føres
»en aparte igennemdraget, forseglet, pagineret og med behørig stemp
let papir indrettet« panteprotokol. Over denne pantebog skulle der
desuden holdes »akurate alfabetiske registre« over både debitorernes
og kreditorernes navne. I København medførte denne forordning, at
man anlagde det i det foregående omtalte samlede register over de på
det tidspunkt endnu ikke indløste panter, og at man fremover forsy
nede samtlige protokoller med navneregistre.
7. juli 1758 fik bytinget i København en ny skriver, nemlig Andreas
Birch. Byfoged på det tidspunkt var den under 3. december 1756
udnævnte københavnske brygger Peder Fjellerup Lassen ( 1 7 1 2 - 6 2 ) .
I fællesskab indgav de to mænd under 30. november 1758 et forslag til
kongen gående ud på, at de skulle bemyndiges til at gennemføre en ny
registrering af pantebøgeme, forsåvidt angår skøder som pante-
obligationer.9Deres forslag gik ud på at indføre den registreringsform,
som med tiden fik betegnelsen »realregistre«, en registreringsform
som på det tidspunkt ikke var kendt andetsteds i riget. Man kan fristes
til at formode, at det var den nyudnævnte skriver, der havde fået ideen
til denne registreringsform. Han kunne ikke have undgået på sin egen
krop at føle besværet og usikkerheden med de gammeldags navneregi
stre. Nye koste fejer som bekendt bedst, og en ny tilkommet embeds
mand har lettere ved at bryde med en gammel administrativ tradition.
Byskriveren kan også have fået en vis inspiration til sit nye forslag ved
den nymatrikulering af de københavnske ejendomme, som just var
blevet gennemført på det tidspunkt.
I andragendet af 30. november 1738 fremdrog byfoged og byskriver
et eksempel fra bytingets dagligdag, der klart illustrerede manglerne
ved det gamle system med personregistre. En københavnsk borger ved
navn Johan Gottlieb Møller præsenterede en obligation til tinglæsning
med pant i sin ejendom. Den ønskede tinglæsning foretages, og i
nominalregisteret indførtes navnet Johan under bogstav J. Nogle år
senere møder samme mand med en ny obligation. A f den ene eller den
anden grund kalder han sig nu Gottlieb Møller, og dennegang indføres
navnet Gottlieb i registeret under litra G. Skal der på et senere tids
punkt udfærdiges en attest om de foretagne pantsætninger, er der stor
risiko for, at den ikke bliver fuldstændig, da ingen tænker på, at den