68 / 213
68
HARALD JØRGENSEN
foreslåede forandring med panteregistrene og et almindeligt påbud
om, at alle skøder og pantebreve for fremtiden skulle bære en påteg
ning om kvarterets navn og matrikelnummeret. Magistraten tøvede
ikke med at sætte det kgl. påbud i kraft og under i. august 1759 ud
kom en rådstueplakat, der bragte de nye bestemmelser til de køben
havnske grundejeres kundskab.
Der har naturligvis hersket glæde i »Byskriverstuen«, da rådstue
plakaten af 1. august 1759 ankom. De tolv store foliobind - et for
hvert af stadens 12 kvarterer - blev anskaffet og streget ind med røde
linjer, således at de kommende indførsler kunne stå klart og overskue
ligt. Den enkelte protokol blev autoriseret for et bestemt kvarter med
henvisning til det kgl. reskript af 27. juli 1759. Man valgte det sam
me store format (47 X 30 cm.), som hidtil var anvendt til de så
kaldte ekstraktprotokoller. Protokollernes tykkelse varierede efter an
tallet af matrikelnumre i det enkelte kvarter. Hver ejendom fik ind
rømmet en hel side i protokollen. Øverst på siden fandt man en nær
mere beskrivelse af ejendommen Lex.: »Hus på hjørnet af Gammel
Strand og Højbrostræde, hvoraf svares årlig jordskyld til St. Nikolaj
kirke 4 rdl. til sognepræsten ved samme kirke. Gammelmatrikel nr. 1
og ny nr. i«.11 Resten af siden var inddelt i to felter. Det venstre og
større felt indeholdt i kronologisk rækkefølge dato og navn på fore
tagne skødninger med henvisninger til skødeprotokollerne (nr. og
folio). I den lidt smallere højre kolonne fandtes på samme måde
kronologisk indført tinglæste panteforskrivninger med angivelse af be
løbets størrelse og henvisning til pantebøgernes nr. og folio. Det no
teredes ligeledes fremover i denne kolonne, hvornår panteforskriv
ningen var udslettet. De her anlagte panteregistre var så rummelige,
at der var plads til tilførsler i ca. 60 år. Først omkring 1816- 18 blev
det nødvendigt at anlægge nye registre. Det ældste sæt af »realregi
stre« for København er ført med en tydelig og let læselig skrift og må
betragtes som en hovedkilde til belysning af den københavnske ejen
domshistorie. Det har ganske vist været nødvendigt i tidens løb at
ombinde protokollerne, og de oprindelige bind er alle gået tabt. Al
ligevel er disse første realregistre en pryd på det sjællandske lands
arkivs hylder.
Forslaget fra 1758 om indførelse af realregistre i København er et
interessant eksempel på, at en lokal myndighed, i dette tilfælde by