65 / 213
DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREG ISTRE
65
samme person er indført under to forskellige navne. Man stillede
derfor det forslag, at man for fremtiden skulle indrette registre på de
enkelte ejendomme, ordnet efter kvarterer og matrikelnummer. Under
denne betegnelse skulle man derefter kronologisk indføre samtlige ting
læsninger af såvel skøder som panteobligationer.
Kancelliet sendte straks forslaget til høring hos Københavns magi
strat, som under datoen 18. december 1758 indsendte en omfattende
erklæring. Magistraten var absolut positiv i sin bedømmelse af for
slaget. Man gjorde indledningsvis opmærksom på, at den vidtløftige
tinglæsningsprocedure i et så stort bysamfund som hovedstaden rejste
særlige problemer, og at mange ubehageligheder ville kunne fore
kommes, hvis man byggede registreringen på de nye matrikelnumre.
Man kunne derfor tilslutte sig, at der indrettedes en protokol for hver
af stadens 12 kvarterer, hvor de enkelte gårde og huse blev opført
med henholdsvis nyt og gammelt matrikelnr. Man henstillede ligeledes,
at det ved hver ejendom blev noteret, om det drejede sig om en jordfri
grund, eller om der skulle betales jordskyld og da til hvem. Af prak
tiske grunde måtte der udgå en befaling til samtlige grundejere gående
ud på, at de skulle forevise deres adkomstdokumenter for stadskonduk
tøren for, at han kunne forsyne dokumenterne med den nye matrikel
betegnelse. For denne notering skulle borgerne ikke give nogen beta
ling. Herefter skulle man bevæge sig til »Byskriverstuen« og give de
fornødne oplysninger til indførelse i de nye protokoller. »Disse nye
panteprotokollers bekostning og indretning vil medtage både tid,
umage og omkostninger, men at bebyrde husejerne med nogen ny ud
gift dertil holde vi betænkeligt; men derimod da denne indretning
sker til almindelig sikkerhed, skulle vi formene, at de nye protokoller
kunne bekostes af staden, og da det er til lettelse for supplikanterne,
når de ere færdige og attester skal udstedes, og de af alle skøder og
panteobligationer samt for attesterne nyde betaling som forhen, får de
og selv at udrede den bekostning, som vil medgå til indretningen og
protokollernes skrivning«. Engangsudgiften ved anskaffelsen af de nye
protokoller ville magistraten således lade byens kasse betale, medens
der ikke skulle betales skriveren noget honorar for selve protokollernes
anlæggelse. Han ville i fremtiden kunne opnå et passende vederlag ved
udstedelse af attester fra de nye protokoller.
Inden sagen fandt sin endelige afgørelse, ønskede kancelliet også