63 / 213
visse lakuner. Således mangler protokollerne fra 1704-06, 1708,
1 7 10—1 1 , 1 7 1 4—22 og 1727—28. Formodentlig er alle disse protokoller
ligeledes gået tabt ved branden. En nyanlagt protokol begynder med
tinglæsninger foretaget 18/ 10 1728, der var sidste ordinære tingdag,
inden branden brød ud d. 20/10 om aftenen. I godt en måned kunne
bytinget ikke træde sammen. Det skete første gang d. 29. november
i byfogdens hus på Østergade. Man har formodentlig reddet selve
de dokumenter, der blev præsenteret d. 18/10 og har så indført dem i
den nyanskaffede protokol, som blev taget i brug 29/ 1 1 . Også obliga-
tionsprotokolleme er forsynet med alfabetiske registre på fornavne.
Bag oprettelsen af de to nye protokolrækker har utvivlsomt ligget
rent praktiske hensyn. Antallet af skøder, adkomstdokumenter og
panteobligationer har i en by af Københavns størrelse været af et
sådant omfang, at det har været upraktisk at indføre dem i tingbøger •
ne, og man har også skønnet, at det havde interesse at bevare den
fulde ordlyd af disse dokumenter ved bytinget. Det må have været
forbundet med et ikke ringe besvær at bevare overblikket over dette
omfangsrige og brogede materiale. Indtil videre havde man som
eneste indgang til materialet de ovenior nævnte personregistre, og man
kan forestille sig, at det har været meget tidrøvende i den enkelte
sag at finde frem til alt relevant materiale. Man forstår også, at den
ansvarlige for bytingsarkivet har koncentreret sig om at redde det
arkivmateriale, der vedrørte ejendomsretten til huse og grunde, ud af
det brændende rådhus. Det ville have været noget af en katastrofe for
byen og for dens grundbesiddere, hvis dette materiale var gået tabt.7
Da bytinget genoptog normal virksomhed efter branden i oktober
1728, fortsatte man med den procedure for tinglæsning, man hidtil
havde fulgt, og de engang anlagte protokolrækker videreførtes. Man
fortsatte ligeledes med at føre de traditionelle personregistre. I 1738
udstedtes en forordning om pantebøgers »og de deraf givne ekstrakters
tilforladeligere indrettelse og behandling efterdags«.8 Baggrunden for
disse nye skærpede bestemmelser, der blev bakket op med trusler om
alvorlig afstraffelse, hvis man ikke fulgte de givne påbud, var de sørge
lige tilstande indenfor pantevæsenet. Man havde adskillige eksempler
på, at svigagtige låntagere havde udnyttet den manglende eksistens af
egentlige pantebøger og passende registre til disse til at forskaffe sig lån
i ejendomme, der i forvejen var pantsat. Endnu engang indskærpede
DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREGISTRE
6 3