61 / 213
DE ÆLDSTE KØBENHAVNSKE REALREGISTRE
61
1 583 og i Køge fra 1587, men det hører til undtagelserne. Først ved
en forordning af 23. april 1632 udgik et almindeligt påbud om, at
der ved samtlige lands- og herredsting skulle føres en særlig pantebog,
og at retsskriveren var forpligtet til at give fornøden underretning om
det gods, der blev stillet som pant. Hensigten var naturligvis at sikre
panthaveren mod, at det tilbudte gods i forvejen var pantsat til en
anden kreditor. Forordningen tog udelukkende sigte på landstingene
og landjurisdiktionerne, og der synes ikke at være udstedt en lignende
forordning vedrørende byjurisdiktionerne. Også med hensyn til for
ordningen af 1632 tog det sin tid, inden de givne påbud blev gennem
ført.
I København var det det fra middelalderen eksisterende byting, der
varetog tinglæsning af skøder og panteforskrivninger vedrørende samt
lige københavnske ejendomme. Hvornår man er begyndt at føre ting
bøger i København, kan ikke fastslås. Samtlige ældre tingbøger gik til
grunde ved rådhusets brand i 1728, og den ældst bevarede tingbog
er anlagt i 1722. Ved hjælp af tingbøger er det således ikke muligt
at skaffe sig indblik i de københavnske ejendomshandler. Først fra
sommeren 1645 er der bevaret arkivmateriale i sammenhæng, der be
lyser denne side af de københavnske borgeres økonomiske tilværelse.
Mandag d. 14. juli 1645, da bytinget samledes til normalt bytings
møde, medbragte byskriver Peder Kristensen And en nyanskaffet pro
tokol, som man straks tog i brug for deri at indføre ekstrakter af de
til bytinget indleverede obligationer mod pant i fast ejendom, som
ønskedes tinglæst. Fra nu af kan man fra tingdag til tingdag følge
antallet af tinglæsninger. Det var altid på den fastsatte tingdag, nem
lig mandagen, at bytinget foretog tinglæsninger. Det er ikke på hver
tingdag, at der har foreligget dokumenter til tinglæsning. Det svinger
fra dag til dag fra 0-6. For hver tinglæsning indeholder protokollen
oplysninger om, hvem der pantsætter og til hvem, hvilken ejendom
der er givet i pant og for hvilket beløb. I marginen findes af og til
oplysninger om, hvornår lånet er indfriet. Først fra bind 4 (1667-80)
bliver disse oplysninger regelmæssige.
Den arkivalske betegnelse for denne protokolrække er i dag »eks
traktprotokoller«. Den er bevaret ubrudt for perioden 1645 - 1 77 1
med undtagelse af årene 1656—67 (bd. I I I ) .4 For disse år er kun det
originale bind bevaret, medens samtlige blade er forsvundet. Der fo