57 / 213
KØBENHAVNS BORGERE 1377 OG 1510
57
den.20 Her synes at være et klart eksempel på, at en gift kvinde godt
kunne optræde som selvstændig person, selv om manden var inden for
rækkevidde.
Jordebogen har også et enkelt eksempel på en kvinde med selvstæn
digt erhverv, nemlig Lucia Kålkone, som boede tilleje på en jord til
hørende Frue Kirke. Hun er utvivlsomt en forløber for senere tiders
torvekoner. For to af kvinderne er mændenes erhverv anført: Ka
thrine Smeds og Lambert Buntmagers hustru.
Flere af de fremsatte tanker og hypoteser vil kunne få en bredere
dækning ved en mere tilbundsgående undersøgelse, men det er mit
håb, at de anførte eksempler sammen med fremlæggelsen af navne
stoffet i de to fortegnelser, har vist, at en i sig selv noget tør kilde,
skabt med et fiskalt formål, kan få liv og kaste lys over sociale til
stande.
NO TER
1. Originalhåndskriftet findes i Uppsa
la Univ.bibliotek, de la Gardies sam
ling, det er indkøbt på auktion efter
Stephanius. Langebæk lod det af
skrive, og det blev udgivet i SRD.
bd. V II. En moderne udgave ved
C. A. Christensen
er kommet 1956
som bd. I af Danske middelalderlige
regnskaber 3 rk. Den middelalder
lige afskrift har signaturen RA. K ø
benhavns Universitet, udtagne per
gamenter, gi. sign. = 1 - 12 - 2 , og er
trykt Kbh.Dipl. I.
Ramsings
tabel
lariske udgave findes i Københavns
topografi i middelalderen I I I 1 1 9—
43-
2. Originalen findes i Danske Kancelli
B 46 Diverse [ 1 481—1 571] nr. 20b,
trykt Kbh.Dipl. I 280-85.
3.
Troels Fink:
Flensborgs borgerskab
i det 15. årh., Festskrift til Knud
Fabricius, 1945 s. 13-2 9 ; kildemate
rialet hertil er trykt i Sejdelin, Dipi.
Flensborgense.
4.
Poul Enemark:
Studier i toldregn
skabsmateriale I—II, disp. Århus
1 971 ; kap. IV Regnskabernes nav
neterminologi I 2 2 1 - 3 1 4 + bilag 16
og 20-32, II 219 og 2 2 3 -5 1.
5. De n edertyske navneformer, som
forekommer i betydeligt antal 1377
og 1402 (jfr. nedenfor), er stort set
forsvundet 1510, og antallet af til
navne dannet af tyske stednavne er
også langt færre 1510. Samtidig må
man regne med en fortsat — om
end beskeden - indvandring op i
i50oårene og senere.