60 / 213
D E Æ L D S T E
K Ø B E N H A V N S K E R E A L R E G I S T R E
A F H A R A LD JØ R G E N S E N
Allerede i de middelalderlige landskabslove blev det fastslået som en
almindelig regel, at ejendomsoverdragelser skulle foregå på tinge.1
Både sælger og køber opnåede hermed sikkerhed for, at en videre
kreds, først og fremmest de tilstedeværende tingmænd, i påkommende
tilfælde kunne bekræfte, at en ejendomsafståelse havde fundet sted.
Til yderligere sikkerhed kunne tinget udstede et dokument, et såkaldt
tingsvidne, der bekræftede ejendomsafståelsen. Der er bevaret et ikke
ringe antal sådanne tingsvidner, men om størsteparten af de foretagne
ejendomsoverdragelser har man overhovedet ingen skriftlige vidnes
byrd. Ved Chr. II.s landslov af 1 52 1 blev det påbudt, at der skulle
ansættes særlige byskrivere til at føre en »dombog«, hvori der skulle
indføres notater om samtlige domme afsagt ved bytinget.2 Det er dog
ikke sandsynligt, at dette påbud er blevet efterfulgt i alle danske køb
stæder. Eet forhold kan i hvert fald fastslås: bevarede tingbøger fra
1. halvdel af 1500-tallet er meget sjældne. Som eksempler kan næv
nes tingbøger fra Ribe fra 1527 og fra Helsingør fra 1549.
I den såkaldte Dronningborgske reces af 1 55 1 udvidedes påbudet
om at føre tingbøger til tingskrivere overalt i riget, og man indskær
pede, at skriverne skulle notere afsagte domme, skødebreve og andre
retslige dokumenter af betydning. Gennem de bevarede tingbøger har
man mulighed for at skaffe sig kendskab til samtlige ejendomsover
dragelser inden for en bestemt retskreds, og efterhånden som det bli
ver almindeligt at optage lån i fast ejendom, kan man ligeledes stu
dere denne låntagnings udvikling. Antallet af bevarede tingbøger fra
slutningen af 1500-tallet er dog fortsat yderst begrænset, men i år
hundredets sidste tiår dukker de op i større mængde. Efterhånden som
antallet af ejendomshandler og pantsætninger øgedes, var der visse
byskrivere, der fandt det praktisk at anlægge særlige protokoller for
skøder og pantehæftelser. I Helsingør kendes sådanne protokoller fra