Previous Page  71 / 213 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 71 / 213 Next Page
Page Background

Lille Kongensgade 27 og 29. Gavlhuse fra før­

ste halvdel af 1600-årene. (Nedrevet 1932).

Det kongelige Bibliotek.

K Ø B E N H A V N S K E B O R G E R H U S E 1600-1650

A F HAN S H E N R IK E N G Q V IS T

Indledning

Københavnske borgerhuse har i det sidste hundrede år været studeret

og beskrevet af adskillige forskere. Den bolighistoriske behandling af

emnet er dog af en væsentlig yngre dato og først i de senere år er der

fremkommet publikationer, som beskæftiger sig med borgerhusenes

indretning og planudformning. Enkelte oversigter, der behandler de

forskellige plantyper og deres tidsmæssige placering har også set da­

gens lys, men forståeligt nok er de meget fragmentariske, når det

gælder tiden før den store bybrand i 1728.

Siden begyndelsen af 1930erne har forfatteren til denne afhand­

ling interesseret sig for borgerhusenes planer, som han har haft rig

lejlighed til at studere dels gennem de mange undersøgelser og op­

målinger, han i tidens løb har foretaget bl.a. for Nationalmuseet og

Københavns Bymuseum - og frem for alt i forbindelse med sin man­

geårige gerning som lærer i opmåling og nordisk arkitekturhistorie

ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Da den manglende viden om forholdene før branden i 1728 efter