74 / 213
74
HANS HENR IK ENGQVIST
store bybrande og senere tiders nedrivninger. I dag er kun forhuset
bevaret og det endda i en stærkt ændret skikkelse, især hvad kælder-
og stueetagen angår. Ved den sidste store ombygning, som fandt sted
1 897-98, forsvandt den lange grundmurede sidebygning, der sammen
med forhuset havde udgjort hovedbygningen i den store bygård, hvis
øvrige bygninger (bl.a. et 7 fag langt sidehus med svale og et 11 fag
langt tværhus - begge af bindingsværk) kendes fra ældre kort og ar
kivalier.
De ældste oplysninger om hovedbygningens indretning findes i en
meget detaljeret vurderingsforretning fra 1727, som - støttet af op
målingstegninger fra tiden før de store ombygninger fandt sted -
danner grundlaget såvel for den efterfølgende beskrivelse som for de
gengivne etageplaner.1 Allerførst må det nævnes, at gården endnu i
1727 havde bevaret sit oprindelige vindeltrappetåm, der stod i hjør
net mellem forhus og sidebygning. Allerede i 1731, da Amagertorv 6
- som den første bygning i København - vurderedes til brandforsik
ring, var trappetårnet udskiftet med en rektangulær udbygning af
bindingsværk, som omfattede en »italiensk« trappe med lige løb og
reposer. Selvom det af vurderingsforretningen fra 1727 synes at frem
gå, at rumudstyret i det forløbne århundrede havde undergået visse
ændringer, var plandispositionen formentlig stadig stort set den sam
me som i 1616, da bygningen blev opført.
Til den overhvælvede kælder under det tre stokværk høje forhus,
var der nedgang fra torvet. Den højtliggende stueetage omfattede to
rum, hvoraf det østre, der bar betegnelsen »stor stue«, havde tre vin
duer ud til torvet og opgang fra porten i det brede østfag. Denne stue
havde flisegulv og kunne opvarmes med en vindovn, mens den vestre
noget mindre stue, der havde to vinduer mod torvet, var udstyret med
bræddegulv og en »åben kamin« på gavlvæggen. I anden etage lå
der over de to stuer en »stor sal« med flisegulv og gavlkamin, og over
porten to cabinetter, hvoraf det mod torvet var udstyret med kamin
og vindovn. Der er iøvrigt grund til at tro, at disse to smårum fra
først af har udgjort et større gennemgående salskammer. Tredie etage
omfattede i 1727 to sale mod torvet og et mindre rum med kamin
samt en gang og et par småkamre ud mod gården. Da gangen og
kamrene var afdelt med bræddeskillerum, kunne det se ud til, at
denne etage fra først af har haft en væsentlig enklere planudformning.