409 / 1372
Cirk. til Landets Læger.
291
1937.
med Indenrigsministeriet fremsætte følgende vejledende Be- 6 Maj.
mærkninger.
Lovens Bestemmelser omfatter kun Behandling af Sy
filis, Gonorré og Ulcus venereum, jfr. § 17, men ikke af Ge
nitallidelser som Urethritis simplex, Condylomer, Herpes,
Phimosis, Balanopostitis, Fluor albus, Morpioner etc., for
hvilke Lidelser der derfor heller ikke af visiterende Læger
vil kunne foreskrives Medicin paa det offentliges Regning.
Loven gælder endvidere kun de 3 nævnte Sygdomme i deres
smittende
Stadium, da Bestemmelsernes Formaal er at be
kæmpe Smittefaren og derigennem Sygdommenes Udbre
delse. Derfor gør Loven det til Pligt for enhver, der lider af
smittefarlig Kønssygdom, at underkaste sig Behandling,
og forsaavidt vedkommende ikke undergiver sig tilbørlig
privat Lægebehandling, f. Eks. gennem sin Sygekasse, er
han pligtig at underkaste sig Behandling for offentlig Reg
ning.
Behandlingen skal saaledes ikke nødvendigvis og tvungent
altid være for offentlig Regning.
Medens Isolation paa Sygehus i'ed de epidemiske Syg
domme er den naturlige Foranstaltning, er ved de veneriske
Sygdomme den ambulante Behandling i Loven forudsat at
være Normalmetoden, og kun i Undtagelsestilfælde, jfr. Lo
vens § 5, vil Sygehusbehandling for offentlig Regning af Hen
syn til Smittefaren være paakrævet. Sygehusophold alene
for at gennemgaa en antisyfilitisk Behandling vil derfor
ogsaa kun undtagelsesvis være paakrævet.
Til Vejledning med Hensyn til Spørgsmaalet, hvornaar
Behandling for offentlig Regning kan finde Sted, skal Sund
hedsstyrelsen give følgende Anvisninger.
Det smitsomme Stadium i
Syfilis
sammenfalder praktisk
taget med de første ca. 3 Aar efter Infektionen eller konsta
teret smittcfarligt Udbrud.
Behandling for offentlig Regning kan derfor ikke finde
Sted af sensyfilitiske Lidelser i Hud eller Slimhinder eller af
sensyfilitiske Lidelser i Knogler, Kar, Nervesystem eller indre
Organer, lige saa lidt som ved serologisk Recidiv som isoleret
Symptom.
19*