136 / 225
122
K Ø B E N H A V N 1536—1660
Kamp mod Lavene og deres hæmmende Virksomhed frembragte stor Uro i Datidens
hele Samfundsliv. De fremmede Svende, der sagtens hyppig optraadte meget anmas
sende over for deres gammeldags, danske Kolleger, hvis Overmænd paa det enkelte
Haandværks Omraade de mulig hyppig var, var ikke vel set paa Værkstederne. Der
var i mange Lav »stor Uordning« mellem Svendene. De fremmede Svende blev
modtaget med »Snurken og Pukken«, og mange Steder løb de gamle Svende om paa
Værkstederne for at yppe Kiv og Spektakel med dem, saa det kan ikke undre, at
der af og til vankede blodige Pander.
LADEGAARDSAAEN MED MINDESTENEN I 1893
Men det var ikke blot mellem Svendene indbyrdes, at der var Uroligheder. For
holdet mellem Svende og Mestre var sikkert endnu mere spændt. Hvert Øjeblik
klages der over, at Svendene var oprørske og drev Sammenrottelser, »naar Mestrene
havde meget Arbejde og til disses store Skade«. Her var det Lønspørgsmaalet, der
var det afgørende. Snedkermestrene klager i 1622 over, »at der ikke er een Svend
at bekomme, med mindre man skulde give hannem saa stor Løn, som han be
gærede«.
Naar der lød saadanne Fordringer til en skikkelig gammeldags Haandværks-
mester, der selv var oplært i den gode, gamle Lavstid, da Svende og Læredrenge
paa patriarkalsk Vis, ganske som Tyende regnedes med til Mesters Familie og havde
at tage alt, som det faldt i Huset, og naar samtidig selve Landets Konge fandt paa
noget saa samtundsopløsende som at paabyde — i Forordning af August 1622 —