139 / 225
H A A N D V Æ R K OG I N D U S T R I
125
Tugthuset skulde være en Tvangsarbejdsanstalt. »Paa det den Trygleri og Bet
leri,« skriver Kongen til Statholderen paa Københavns Slot i Oktober 1605, »som
her i Riget og synderligen her udi vor Købstad København mere end paa andre
Steder er udi Svang, ved billige Middel kunde blive afskaffet, da have vi naadigst
til des Behov ladet opbygge og ordinere et Tugthus her sammesteds, hvor saadanne
Løsgængere skulle henordnes og siden tilholdes at lære et Haandværk, hvormed de
deres Brød og Ophold kunne fortjene.«
Tanken til en saadan Anstalt havde Christian IV. faaet under den stadige Kamp
med Lavene og ved den vedblivende og mere og mere følelige Mangel paa dygtige
Haandværkssvende. Det havde sine Ulemper og uheldige Sider stadig at blive ved
at indkalde disse mange fremmede Svende, — hvad
0111
man indkaldte fremmede
M estre og indrettede en Arbejdsanstalt, hvor man, samtidig med at anbringe alle
yngre arbejdsdygtige Løsgængere og benytte deres Kræfter, kunde danne en Skole for
unge Haandværkere og saaledes, — uafhængigt af Lavene og Lavsordningen — faa
uddannet en Stab af dygtige Haandværkere?
Tugthuset kom i Gang nede ved Mølleaaen, men Pladsen blev snart fundet for
indskrænket, og efter maaske ikke mere end eet Aars Forløb flyttedes Anstalten op
til det gamle Helligaands-Klosters Bygninger mellem Graabrødre Torv og Fisketorvel
eller Amager Torv. Den nødvendige Drivkraft fik man her fra Hestemøller.
Der nævnes allerede 1607 en Mængde forskellige, mest udenlandske Haand-
værksmestre som Lærere ved Tugthuset: Possementmagere, Tripmagere, Tapetma
gere, Vævere, Uldberedere, Vantmagere, Floretentripmagere, Hatstafferere, Perlestik
kere, Drejere, Simlebagere og mange andre, i alt 26 Mestre foruden Kvinder, der
skulde undervise i alle deres Køns Færdigheder, hl. a. en særlig Kniplingskvinde,
der skulde lære Børnene at fremstille Kniplinger, saaledes som »de udføres i Neder
land og paa andre Steder«.
»Børnehuset«, som Stiftelsen snart kom til at hedde i daglig Tale, eftersom der
kom færre og færre Voksne derind, medens den væsentlig rekruteredes fra Lan
dets halvvoksne Ungdom, var, — siger Dr. Oluf Nielsen, en Tid af stor Betydning
for Landets Industri og benyttedes af Kongen i storartet Maalestok. Det var især
Klæde, Silke, Lærred og Garn, der leveredes herfra.
Et Par Aar efter, at Anstalten havde begyndt sin Virksomhed, talte den 70
Drenge og 60 Kvindfolk, men Tallet skiftede meget i Aarenes Løb. En stor Mislighed
blev hævet i 162 1, idet Børnene ganske adskiltes fra de Voksne, saaledes at der tales
om Børnehus for sig og Tugthus for sig. Børnene fik Undervisning i Regning, Skriv
ning, og Religion ved Siden af Undervisning i et Haandværk. De ganske smaa Børn
skulde spinde Uld og Bomuld o. desl. Med Tolv-Aars Alderen begyndte Undervis
ningen i et Haandværk, der fortsattes i fire Aar. De fire fornemme Borgere, der af
Kongen havde faaet det Hverv at have Tilsyn med Børnehuset, skulde efter denne
Tid udnævne tre-fire Mestre, — af hvilke den ene dog skulde være den paagæl
dende Læremester, -— og de skulde saa bedømme, hvorvidt Læredrengen var dygtig
nok til at blive Svend. Hvis saa var, skulde de give ham Lærebrev; men endnu i
tre Aar var han forpligtet til at arbejde i Børnehuset. Dog skulde han, foruden Kost
og Klæder, for hvert Stykke Arbejde have en bestemt Sum, der lagdes op tor ham
til han kom ud af Børnehuset. Naar han var færdig her, fik han desuden en ny
Klædning med Kappe, Sko, Krave og Skjorte og, naar han bosatte sig, et halvt Aars