52 / 225
38
K Ø B E N H A V N U N D E R B I S P E S T A V E N
eller hans Haandtering, faar vi ikke saa lidt at vide
0111
Københavns Befolkning
gennem Jordebogens Navneopremsning. Lysten til at give Folk et særligt Kendings
navn, der — selv
0111
det i Virkeligheden var et Øgenavn — dog betegnede sin
Mand, viser sig ogsaa her. Vi finder baade Peder Kærlingøre og Niels Langben,
baade Jens Knivløs og Andreas Guldpenning, Anders Stærke og Jonas Grummekarl,
Jens Puge (Puk er det gamle Ord for Nisse) Niels Drukken og Niels Værre. Maa-
ske mindre betegnende, men i alt Fald bedre klingende, var Familienavne som Gris,
Flest, Fugl, Flue, Svale, Ravn, Stud og Ulv, Frost, Krafse, Kruse, Kanne og Bagge,
af hvilke vist nok de sidste var adelige. I Stadsretten var det Adelen forbudt at have
Ejendom i København, ti »Herremændcne« var Kongens Mænd og agtedes ikke
for Bispens Venner. En borgelig Kvinde, der ægtede en Herremand, skulde rømme
Byen og sælge sit Gods til Borgerne inden tre Maaneder, saa bange var Biskoppen
for, at Adelen skulde komme til at eje Grund i Staden. Naar man derfor af Jor-
debogen ser, at der opregnes flere Adelsmænd som bosatte i Byen, kan det sikkert
kun forklares ved de senere Tiders Ugunst, da først de tyske Panthavere og siden
Kongen havde været Herrer i Byen.
Mere Udbytte har man af de Navne, der angiver deres Bæreres Hjemsted eller
Haandtering. Det viser sig da, at Tyskerne, af hvilke vel de fleste var Handelsmænd
eller Haandværkere,— særlig Skomagere —var i meget stort Mindretal. Byen havde
omtrent 25 Skomagere og en halv Snes Skræddere, en 5—6 Smede, 2 Sporemagere,
1 Guldsmed, 1 Skinder, 1 Sadelmager, 1 Murer, 1 Tømrer, 1 Bødker, 1 Maler, 1
Rebslager og 1 Dynemager. Til at sørge for de daglige Fornødenheder for de Bor
gere, der levede under for smaa Forhold til selv at kunne brygge
og
bage, var der
en 5—6 Bagere, 2 Møllere og 1 Brygger. Kunde man ikke nøjes med det tørre Brød,
saa kunde man hos Mikkel Aalekarl faa Aal, ligesom Flækkesild hos Niels Flække
sild, røget Kød hos Bodil Bradryger, Grøntsager hos Luce (Lucie) Kaalkone og Mælk
hos Flans Kærnemælk. Hans Læge og Klaus Badstuemand, — af Badstuemænd var
der sikkert flere, selv
0111
denne alene nævnes, — tog sig af Borgernes Sundhed, og
slog deres Kunst ikke
til, ogNaturen til sidst krævede sin Ret, puttede Tidike Døde-
graver endelig Folk i Jorden.
Det maa antages, at man har fundet det unødvendigt af betegne Byens store,
velkendte Handelsmænd som saadanne i Jordebogen, der kun opviser tre »Instito
res«, det er Handlende og særlig Smaahandlende. Veksler, der endnu langt op i det
XV. Aarhundrede udstedtes paa Latin, gik sandsynligvis igennem den Jakob Jøde,
der dengang boede i
Byen,hvor han sagtens kun taaltes paa Grund af hans Races
tidligt skattede Dygtighed som Finansmænd.
Nede ved Havnen, hvor Vejerboden, der allerede omtales som oprettet 128 1, laa, i
umiddelbar Nærhed af Ladbro, mellem Snaregade og Kompagnistræde, kunde man
vente at træffe Verner Pundere, der forestod Vægten. Dette var Byens Vægt for grove
Varer, der lossedes fra Skib, hvorimod Gødert
og
Sivert »Stenvejere«, maaske paa
Torvet, besørgede Afvejningen af Bøndernes Varer i den daglige Omsætning. Ved
Havnen havde vel ogsaa Hakon Tolder sin Virkeplads ligesom de Drivere og Dra
gere, som Jordebogen nævner. For Ro og Orden sørgede Jakob Bysvend og Tor
Vægter efter Evne, og i Krig og Fejdetid maatte man haabe, at Hans Blidemester
og Skytterne havde deres Skyts i Orden.