![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0053.jpg)
N Æ R I N G S L I V E T S OPKOMS T
41
fire Tingstokke eller Tingbænke, paa hvilke Byfogeden og Vidnerne, Stokkemæn-
dene, sad, medens den Anklagede stod paa den saakaldte »Tyvesten«.
Paa Torvet i Raadhusets Nærhed fandtes Retterstedet, hvor Halshugningen fore
gik — Hængning fandt vist i Reglen, i alt Fald senere, Sted uden for Byen —
samt »Kagen«, en Pæl, ved hvilken Forbrydere, der skulde piskes eller »kagstryges«,
blev bundne. Endvidere fandt man ogsaa her Byens Halsjærn og »Stok«, det vil sige
Gabestokken, der især blev brugt til urolige Markedsgæster.
Ogsaa paa anden Maade var København stillet ringere end Landets øvrige Køb
stæder. Her tilfaldt af alle de større Bøder Halvdelen Byen og Halvdelen dens Herre,
Kongen. Men i København tog Biskoppen de to Trediedele, og Byen selv fik kun
den ene Trediedel. Paa den anden Side beholdt den de mindre Bøder, 9-Skillings-
bøderne, ubeskaaret til eget Brug, men de battede ikke meget ved Siden af 40-
Marksbøderne, der ofte fordobledes.
Den faste Byskat, der aarlig lignedes paa Borgerne efter Formue og Lejlighed,
og betaltes ved Mortendagstid, var i lang Tid 100 Mark Sølv*). I Midsommergæld
betaltes der af hvert Ildsted, altsaa af hver Familie 2 Sterling (omtrent 16 Penninge);
desuden gav hver Familie aarlig 4 Penninge til Fogeden, for at han skulde holde
Tyve i Forvaring, fra det Øjeblik de blev grebne indtil den første Tingdag. Denne
Afgift, der saaledes ydedes for den offentlige Sikkerhed, kaldtes Tyvestød.
Af Bygningerne paa den gamle Markedsplads ved Stranden ydedes der Jord
skyld til Biskoppen — 1 Sterling af hver Grund —og til Kommunen gaves dera f Hu
sene paa dennes Jorder, — altsaa mellem de gamle Salte- og Markedspladser og
Voldene — en lignende Afgift.
Endelig var der Næringsskatterne. Af dem, der deltog i Høstfiskeriet, fik Biskop
pen den saakaldte Bartolomæilold, af hver Skude 1 Grot. Ølkonerne,— det var i Reg
len Kvinder, der fik Tilladelse til at skænke 01, —betalte hvert Halvaar Stadens Herre
en Afgift af 2 Øre. Hver Fisker gav 1 Tønde Sild af Vinterfiskeriet, Slagterne hver
Søndag Kød til 1 Sterlings Værdi, Bagerne hver Uge 1 Brød til 1 Skilling lybsk,
desuden maatte de fede Biskoppens Svin. Skomagerne skulde garve, hvad Læder,
Biskoppen og hans Folk paa Borgen havde Brug for, samt hver levere et Par fær
dige Sko ved St. Nicolai Dag.
For at forsvare Bispen og Kirkens Ejendom kunde alle Borgere udbydes med
Vaaben, til Skibs eller til Hest. Dog kunde de fordre ikke at føres længere bort fra
deres By end een Dags Rejse. Øg naar Biskoppen vilde over til Skaane, skulde der
altid være en Skude og tolv Maad rede til at føre ham over.
Øm Byens Ydre faar vi paa et væsentligt Punkt Besked i Jordebogen. I bele
Staden nævner den kun fire Stenhuse, et paa Nørregade, to i lyskemannegade og
et, hvis Beliggenhed ikke kan angives. De fleste Huse har saaledes endnu paa gam
mel nordisk Vis været opført af Træ, — »Bulhuse« eller »Bulstuer«, som de kald
tes,— eller, hvad der var langt uanseligere, været klinet af Ler. Set paa Afstand hai
København saaledes i Slutningen af det XIV. Aarhundrede ikke gjoit noget ovei-
vældende Indtryk. Øven over Byens »Stakit« eller »Planker«, der kun ved Stranden, ved
*) 1 Mark Sølv v a r lig 8 Øre, 1 Øre lig 3 Ørtuger, 1 Ørtug 10 Penninge. Oprindelig var 1 Mark
P enninge (240 P.) lig 1 Mark, d. e. Vs p d - 15-lødigt Sølv; men allerede 1256 var Mønten saa forrin
get, at d e r p aa 1 Mark Sølv gik om tr. 33/4 Mark Penninge.