Previous Page  60 / 225 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 225 Next Page
Page Background

46

K Ø B E N H A V N U N D E R K R O N E N

sidst fik Overtaget. I andre nordiske Byer var Forholdet det modsatte. I Bergen

var f. Eks. de tyske Handlende og Haandværkere i Virkeligheden Herrer i Byen.

I Stockholm havde, som det betegnende fortælles, de Fremmede bemægtiget sig

alle Byens Embeder, saa der ikke stod andre aabne for Landets egne Børn, end

Stillingerne som Mestermand og Rakker. I København opnaaede Tyskerne aldrig at

komme ind i Raadet. De fremmede Købmænd, — Gæster og Liggere — var fra

Stadens første Tid stadig Genstand for megen Paapasselighed, og der blev stedse

vedtaget Bestemmelser, der sigtede til at holde dem inden for passende Grænser.

Under Pantsættelsernes Tid naaede Tyskernes Indflydelse sit Højdepunkt, hvilket

blandt andet gav sig til Kende ved Oprettelsen af Tyske Kompagni. Men allerede

Kristoffer af Bayern beklipper dets Frihed og bestemmer 1443, at ingen maa vælges

til Oldermænd, uden at Slotsfogeden og Byens Magistrat havde godkendt Manden,

med andre Ord, Kompagniet blev stillet under Tilsyn af de stedlige Myndigheder.

Og omtrent 30 Aar senere gik Christjern I. endnu haardere frem imod det, idet han

1475 paabød dets Ophævelse og forbød de fremmede Købmænd at opholde sig i

København Aaret rundt. Den Tilladelse, de hidtil fra gammel Tid havde haft til at

overvintre i Byen som »Liggere«, faldt saaledes bort. De maatte for Fremtiden kun

som »Gæster« komme her med første aabne Vande om Foraaret, blive her Som­

meren over og fare bort igen inden St. Andreas Dag (d. 30. November). De skulde

bo hos Byens Borgere og have Kost og Hus hos dem og ikke andre Steder; de

maatte ikke handle med Bønderne og ikke gøre Borgerne Forkøb. Og da det gamle

Forbud stadig stod ved Magt, at Byens Folk ikke maatte handle med de fremmede

Købmænds Penge, lige saa lidt som Gæst maatte handle med Gæst, maatte nødven­

digvis enhver Fremmed, som vilde drive Handel i Byen Aaret rundt, fremtidig tage

Borgerskab og nedsætte sig i København som selvstændig Købmand.

De tidligere Liggere, der kun som et fremmed Element havde staaet i mere

direkte Forbindelse med deres Hjemsted i Tyskland end med den By, hvor de

havde faaet Lov til at opslaa deres Bopæl, blev saaledes ved et kongeligt Paabud

forvandlet til københavnske Borgere. Det Tyske Kompagni, deres tidligere Samlings­

sted, blev som en Følge deraf ophævet som unødvendigt, og de nye Borgere hen­

vistes til det Danske Kompagni.

Der er ingen Tvivl om, at der ved dette Paabud, som hævede København til

en selvstændig Handelsby, er blevet tilført Byen en Mængde Borgere, der var dyg­

tige og erfarne Handelsmænd. Men til Trods herfor og til Trods for al Opmuntring

og Omsorg for Handelsvæsenet fra Kongemagtens Side, lykkedes det dog ikke at

bringe den danske Handel op i Højde med Hansestædernes. Kristoffer af Bayern

og Christjern I. var stadig afhængige af de pengemægtige Købmandsbyer, hvis Virk­

somhed paa saa mange Maader bragte Kronen Indtægter, og de formaaede ikke at

frigøre sig for dem til Baade for deres egne Undersaatter. Det er først ved den hol­

landske og engelske Konkurrence, som især begunstigedes af Kong Hans, at der

dæmmes op mod Hansestædernes Indftydelse. Kong Hans sluttede en Overenskomst

med den russiske Czar Ivan Vasilievitsj, ifølge hvilken Hansestædernes Magt i Rus­

land pludselig blev tilintetgjort, — et meget haardt Slag for dem. Og det var ligele­

des Kong Hans, der udviklede den danske Orlogs-Flaade med det Maal for Øje

selv at blive Herre paa Østersøen. Disse Bestræbelser fandt deres Afslutning i Christ­

jern II.s storartede Planer om at gøre København til Midtpunktet tor hele Østersø-