62 / 225
48
K Ø B E N H A V N U N D E R K R O N E N
fastere Form, og umiddelbart efter det stockholmske Blodbad samlede han Køb
mænd fra København og Malmø med Stockholms Magistrat, og sammen med disse
vedtog han i December 1520 Oprettelsen af et Handelsselskab, der skulde dannes
med Hansestæderne som Forbillede. Der skulde være fire Hovedoplagssteder eller
Stabelstæder; paa hvert af disse Steder skulde en Faktor bestyre Handelen og sær
lig sørge for, at der altid var tilstrækkeligt Oplag af Varer fra de nordiske Riger —
Kobber og Elsdyrhuder fra Sverige, Limfjordssild og Bajsalt, saltede Huder og Talg
fra Danmark — i København og i Stockholm samt i en By i Finland, som endnu
ikke var fastsat. Herfra skulde saa disse hjemlige Produkter føres ud til den fjerde
af Selskabets Stabelstæder, en By i Nederlandene, fra hvilken man saa atter med
egne Skibe kunde indføre, hvad Befolkningen havde Brug for i de nordiske Lande.
Og fra den hollandske Plads kunde derefter de nordiske Varer bringes videre ud i
Verden.
Det er første Gang vi møder Forstaaelse af Betydningen af et nærmere, paa
fælles Interesse grundet Sammenhold mellem de nordiske Riger, og det siges ud
trykkeligt, at Handelsselskabet var dannet »paa det at disse tre Riger skulle herefter
blive tilhobe udi en evig Fred og Eendrægt.« Men der blev desværre ikke Stunder
til, at dette Træ, der lovede at bære saa gode og heldbringende Frugter for Norden,
kunde fæste Rod, — tre Aar senere flygtede Christjern II. fra København under
Graad og Jammer fra den største Del af Byens Befolkning.
Fra ældgammel Tid var de handlende Borgere i København delt i tre Lav,
Købmændene eller Vantsniderne, Kræmmerne og Bryggerne, hvortil senere som det
fjerde kom Skippernes Lav. Af disse hævdede Vantsniderne — af det plattydske
Ord for Klæde, Gewant, altsaa Klædehandlerne — fra den ældste Tid og langt ned i
Aarene den første og fornemste Plads. Det var dem, der, inden endnu Gaderne ved
Markedspladsen var blevet faste Gader og kun bestod som Rækker mellem Boderne,
havde haft den fornemste Plads i »Klædeboderne« lige over for Raadhuset, det var
dem, der dannede Klædebodlavet, og det var dem alene, der raadede over Kom
pagnihuset, selv om andre af Byens Borgere kunde, i alt Fald i en senere Tid, faa
Lov til at benytte det ved festlige Lejligheder. Af dette gamle Klædebodlav er det
endnu bestaaende kgl. Københavnske Skydeselskab og Danske Broderskab en di
rekte Ætling. Men ogsaa andre optoges i det i Tidens Løb, baade fyrstelige og ade
lige Personer foruden en Mængde Borgere, der ikke havde noget med Klædebod
lavet at gøre som saadant.
Købmændene indskrænkede sig dog ikke til at handle med Klæde alene. De var
tillige Hørkræmmere og Kornhandlere og drev i denne Egenskab Grossererhandel,
medens de i Klæde og Silkekram drev baade Grosserer og Detailhandel. Dog maatte
de af Hensyn til Skrædderne ikke sælge syede Varer.
I København kender ingen længer Betegnelsen K ø bm a n d e n ; han er ikke i
Forbindelse med det store Publikum, som køber for Dagens og Øjeblikkets Behov,
han er endnu Grossereren, saaledes som han oprindelig var det. K ræ m m e ren
er stadig den staaende københavnske Betegnelse for Detaillisten. I Provinserne
derimod gaar man til K ø bm an d en endnu, om end Forholdet er i Færd med
at skifte Karakter. Og hist og her kendes endnu i Provinserne de gammeldags,
store Købmandsforretninger, hvor der paa een Gang drives Isenkram-, Manufactur-