59 / 225
N Æ R I N G S L I V E T S OPKOMS T
45
men Lybækkerne tænkte kun paa at hævne Nederlaget og tilintetgøre denne
farlige Medbejler til Handelsherredømmet i Norden. I det følgende Foraar,
6. April 1428, kastede en ny og større Flaade Anker uden for København. 260
Skibe med 12,000 Mand om Bord skulde være Fuldbyrderne af Lybækkernes fryg
telige Hævn. Men ligesom 2. April 1801 lagde de Danske en Række Blokskibe ud,
og inden Solen gik ned,
var det fjendtlige Angreb afslaaet ogLybækkerne drevet
paa Flugt. I omtrent 100
Aar fik Byen nu Fred for Hanserne.
København har sandsynligvis i den forholdsvis fredelige Tid, der fulgte efter
Valdemar Atterdags Tid, udviklet sig overordentlig stærkt. Adelsstanden, der talte
Landets rigeste Mænd, havde hidtil ikke haft Tilladelse til at bo i Byen. Nu, efter
at den var bleven Kongens By, faldt dette bort, og tiere og flere Adelsmænd flyttede
til København og købte sig Gaarde der. Det gav Haandværkerne mere at bestille,
Handelen voksede og Velstanden forøgedes. Fra Kristoffer af Bayerns Tid bliver
Københavns Slot Kongefamiliens egentlige Hjemsted, og Kongens hyppige Ophold i
Byen, de kongelige Bryllupper og store Festligheder som f. Eks. Kroningen, der
fra Aarhundredets Midte altid foregaar i København, trækker en Mængde Fremmede
til Byen, hvilket altsammen bidrager til dens Udvikling og Fremgang. Og endelig
bliver Byen under Christjern I. Sædet for Universitetet, der drager Danmarks og
Norges studerende Ungdom i stort Antal til Staden.
Til den Uafhængighed i det Ydre, som det lykkedes København at hævde
over for det mægtige Lybæk, svarer i det Indre en gradvis Indskrænkning af de
fremmede Købmænds Indflydelse, en Indskrænkning, der til sidst endte med den
københavnske Handelsstands Uafhængighed af de Fremmede. Under Erik af Pom
mern viser der sig de første Spor af en hollandsk Konkurrence over for Hanse-
stæderne, og Erik af Pommern saa vel som Kristoffer af Bayern, der begge viste
stor Omsorg for Handels- og Næringslivet, begunstigede alle Vegne Nederlænderne
og Englænderne paa Lybækkernes Bekostning. Et gammelt Vers viser imidlertid, at
Kong Kristoffer heller ikke skaanede dem, naar de ikke vilde rette sig efter hans
Forgængers Paabud om Sundtolden, der paa en saa let Maade bragte Penge i
Kassen:
»Af alle sine Riger sam led ’ h an Folk
og lod tage man gen Kog og Holk (forskellige Slags Skibe)
a f H o llæ n d er og Engelske i Øresund.
De K ø bmæ n d angre det lange Stund!
Han fik d e r Gods over al Maade,
d e svæ rre ma atte Købmæn den e lade (lade det ske).
Mest alle de Huse i Køb enh avn vare
fyldtes m ed G raaskind og Købmandsvare.«
En Tid trak der endog et stort Uvejr fra Danmark op over Lybæk, idet Kii-
stoffer af Bayern tænkte paa at gøre et Tog mod den stolte Handelsby og attei
lægge den ind under Danmark, som det var sket under Valdemar Sejr. Men Døden
overraskede Kongen, inden Tanken kom til Udførelse.
Et sikkert Vidnesbyrd om den stærke Udvikling, den københavnske Handel
har haft i det XV. Aarhundrede, er den Omstændighed, at den danske Købmands
stand ikke blot formaaede at hævde sig over for de fremmede Købmænd, men td