![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0081.jpg)
B Y E N OG H A V N E N 1536 — 1660
69
B
FRA REFORMATIONENS TIL ENEVÆLDENS INDFØRELSE
ELL ER
TIDEN MELLEM DE TO STORE BELEJRINGER, 1536—1660
I
BYEN OG HAVNEN
D
e
to Konger, der med faa Aars Mellemrum ved Vaabenmagt var blevet Herrer
over København, havde hægge været besjælede af det samme Ønske: saa snart
som muligt at vinde Byens Borgere for sig. Og hertil havde de hægge anvendt det Mid
del, der maatte anses for bedst egnet til at gøre Indtryk paa Befolkningen, de havde
hægge skænket den Jord og saaledes bidraget til dens Udvidelse.
København havde fra sin tidligste Tidog paa Grund af sin Oprindelse som et
lille Fiskerleje paa Stranden været klemt inde mellem Havet og den nærmeste
Landsby, Serridslev, der laa inden for Søerne, — omtrent hvor nu Kunstmuseet lig
ger ved Sølvgades Forlængelse —. Dens Marker strakte sig lige ind under Stadens
Mur, hæmmende og spærrende for Havnebyens Vækst og Udvikling. Men under
Belejringen 1523 var Serridslev bleven ødelagt og dens Jorder hjemfaldne til Kon
gen og Roskildebispen. Frederik I kunde derfor give det undertvungne København
en virkelig kongelig Gave ved 1525 at overlade den sin Del af Serridslevs Jorder.
Denne Gave var ikke dikteret af lutter Elskværdighed, men lige saa meget
af klog Beregning. Under den nylig stedfundne Belejring var Befæstningens svage
Punkter blevet aahenhare, og med Udsigten til et Angreb af Christjern II var det
af den yderste Vigtighed saa snart som muligt at faa Byen i god Befæstningsstand
igen. Særlig havde Kongen sin Opmærksomhed henvendt paa Nordvestfronten, der
fra Byens ældste Dage synes at have været dens svageste Punkt. Her blev da Sta
dens gamle Hjørne flyttet fra Hanetaarnet,
dersaaledes ophørte at være Hjørne-
taarn, omtrent 850 Fod længere mod Vest; og her opførtes omtrent 1528 det ovale
Hjørnetaarn, der fik Navn efter den ældgamle Betegnelse for Stedet, Jærmers Gab,
og blev kaldet Jærmers Taarn. En lille Del af det staar endnu som det sidste Minde
om Københavns gamle, om end ikke ældste' Befæstning. Byen inden for Voldene
voksede altsaa med den Trekant, der kan betegnes som liggende omtrent mellem
Lars-Lejstræde samt Nørre- og Vestervold.
For at skaffe Vand nok i den nye Stadsgrav, der nu førte saa meget længere
mod Vest, lod Kongen dæmme op for Afløbet fra de dengang vandrige Søer, Lersø
og Emdrupsø, ude mod Nord; dette Afløb kaldtes Rosbæk og førte fra Lersøen mod
Øst ud i Sundet, forbi den gamle kgl. Gaard paa Strandvejen, som i alt Fald senere
var en Kro med Navnet Vartov. Hele Vandmængden i disse Søer og i Moserne der
omkring maatte nu søge gennem det vestlige Afløb, senere kaldet Ladegaardsaaen,
ned til Peblingesø, hvorfra det gennem Stadsgraven eller gennem den senere Rosenaa
og Engene, der nu optages af St. Jørgensø, søgte ned til Kalvebodstrand.
Fredrik I.s Befæstning fra Jærmers Taarn til Stranden er endnu betegnet ved Hus
rækken fra Nørre- og Vestervold, der skærer skraat ind paa Vartov. Befæstningen be
stod af en Mur med en Jordvold foran bag den omtalte Grav. Mellem Jærmers Taarn
og Vesterport, der laa lige ud for Vestergade, stod et rundt laarn, en Rundel i