Previous Page  83 / 225 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 83 / 225 Next Page
Page Background

B Y E N OG H A V N E N 1536 — 1660

69

B

FRA REFORMATIONENS TIL ENEVÆLDENS INDFØRELSE

ELL ER

TIDEN MELLEM DE TO STORE BELEJRINGER, 1536—1660

I

BYEN OG HAVNEN

D

e

to Konger, der med faa Aars Mellemrum ved Vaabenmagt var blevet Herrer

over København, havde hægge været besjælede af det samme Ønske: saa snart

som muligt at vinde Byens Borgere for sig. Og hertil havde de hægge anvendt det Mid­

del, der maatte anses for bedst egnet til at gøre Indtryk paa Befolkningen, de havde

hægge skænket den Jord og saaledes bidraget til dens Udvidelse.

København havde fra sin tidligste Tidog paa Grund af sin Oprindelse som et

lille Fiskerleje paa Stranden været klemt inde mellem Havet og den nærmeste

Landsby, Serridslev, der laa inden for Søerne, — omtrent hvor nu Kunstmuseet lig­

ger ved Sølvgades Forlængelse —. Dens Marker strakte sig lige ind under Stadens

Mur, hæmmende og spærrende for Havnebyens Vækst og Udvikling. Men under

Belejringen 1523 var Serridslev bleven ødelagt og dens Jorder hjemfaldne til Kon­

gen og Roskildebispen. Frederik I kunde derfor give det undertvungne København

en virkelig kongelig Gave ved 1525 at overlade den sin Del af Serridslevs Jorder.

Denne Gave var ikke dikteret af lutter Elskværdighed, men lige saa meget

af klog Beregning. Under den nylig stedfundne Belejring var Befæstningens svage

Punkter blevet aahenhare, og med Udsigten til et Angreb af Christjern II var det

af den yderste Vigtighed saa snart som muligt at faa Byen i god Befæstningsstand

igen. Særlig havde Kongen sin Opmærksomhed henvendt paa Nordvestfronten, der

fra Byens ældste Dage synes at have været dens svageste Punkt. Her blev da Sta­

dens gamle Hjørne flyttet fra Hanetaarnet,

dersaaledes ophørte at være Hjørne-

taarn, omtrent 850 Fod længere mod Vest; og her opførtes omtrent 1528 det ovale

Hjørnetaarn, der fik Navn efter den ældgamle Betegnelse for Stedet, Jærmers Gab,

og blev kaldet Jærmers Taarn. En lille Del af det staar endnu som det sidste Minde

om Københavns gamle, om end ikke ældste' Befæstning. Byen inden for Voldene

voksede altsaa med den Trekant, der kan betegnes som liggende omtrent mellem

Lars-Lejstræde samt Nørre- og Vestervold.

For at skaffe Vand nok i den nye Stadsgrav, der nu førte saa meget længere

mod Vest, lod Kongen dæmme op for Afløbet fra de dengang vandrige Søer, Lersø

og Emdrupsø, ude mod Nord; dette Afløb kaldtes Rosbæk og førte fra Lersøen mod

Øst ud i Sundet, forbi den gamle kgl. Gaard paa Strandvejen, som i alt Fald senere

var en Kro med Navnet Vartov. Hele Vandmængden i disse Søer og i Moserne der­

omkring maatte nu søge gennem det vestlige Afløb, senere kaldet Ladegaardsaaen,

ned til Peblingesø, hvorfra det gennem Stadsgraven eller gennem den senere Rosenaa

og Engene, der nu optages af St. Jørgensø, søgte ned til Kalvebodstrand.

Fredrik I.s Befæstning fra Jærmers Taarn til Stranden er endnu betegnet ved Hus­

rækken fra Nørre- og Vestervold, der skærer skraat ind paa Vartov. Befæstningen be­

stod af en Mur med en Jordvold foran bag den omtalte Grav. Mellem Jærmers Taarn

og Vesterport, der laa lige ud for Vestergade, stod et rundt laarn, en Rundel i