![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0084.jpg)
72
K Ø B E N H A V N U N D E R K R O N E N
net og løbe mod Øst, langs nuværende Løngangsstræde hen til Vandkunsten, hvor
det blev opstemmet. Her havde, længe før Byen naaede saa langt mod Vest, maaske
i en forhistorisk Tid, været en Havbugt, der skød op bag
0111
Raadhuset, nu var her
en Mølledam. Vandmøllen stod paa den Plads, som nu hedder Vandkunsten, om
trent ret ud for nuv. Nr. 3, og ved Siden af den stod Vandmølletaarnet, et stort fir
kantet Fæstningstaarn, der afsluttede Byens Befæstning; denne bestod mellem dette
Taarn og Vandmølletaarnet af Planker eller Palissader.
Fra Jærmerstaarnet gik mod Nordøst Byens Mur langs nuværende Nørre-Voldgade
hen til Nørre Port, der laa ret ud for Nørregade. Her paa dette Stykke var der vistnok
kun een Rundel foruden det tidligere Hjørne- eller Hanetaarn. Fra Nørre Port førte
Muren langs den skraa Husrække mellem Nørregade og Fiolstræde, over nuv. Kultorv,
hvor en stærk Stigning i Gaden ved Hjørnet af gamle Frederiksborggade endnu viser
dens Plads, ned over nuv. Hauserplads til »Hans Klausens Taarn«, der laa omtrent i
Brøndstræde, ud mod Gotersgade. Paa denne Strækning var Befæstningslinien ført gen
nem den før (S. 13 og 15) omtalte sumpede Egn, og her faldt endnu — lige som før — et
Vandløb fra Sortedamsøen ud i Stadsgraven mellem Tornebuskegade og Gotersgade.
Fra Hans Klausens Taarn gik Muren eller Palissaderne langs Gotersgade, i en stor Bue
afskærende de yderste Dele af Brøndstræde, Møntergade og Regnegade, — i de to
sidste Gader kan man endnu i Husrækken se Knækket, hvorfra Gaderne senere
under Fredrik III blev forlængede, da denne Fæstningslinie blev opgivet. Mellem
nuværende Ny Østergade og Kongens Nytorv førte Linien til •Østerport, der endnu
under Fredrik I stod paa sin gamle Plads i den yderste Del af Østergade, for der
fra at fortsættes ned til Hjørnetaarnet »Kringlen«. Dette laa ved Stranden, ved Ind
løbet fra Øst til Byens gamle Havn, tæt ved den gamle Kongsgaard Østergaard,
der nu førte Navnet »Vingaarden«. Mellem »Kringlen« og Østerport stod endnu et
Taarn, »Smørhætten«.
Under Christian III. blev dette gamle Havneindløb, »Dybet mellem Bremerholm og
Staden«, kastet til, Bremerholm blev landfast med Byen, og Befæstningslinien førtes
nu videre ud over denne, i en Bue hen til det Sted omtrent, hvor nu Holmens
Kirke staar.
Ud mod Søen, mellem Bremerholm mod Øst og Vandmølletaarnet mod Nordvest
laa Københavns Slot paa Holmen, fremskudt paa sin Post foran Byen lige som i
Absalons Dage.
Denne Befæstningslinie afgrænsede Byen med faa Forandringer, der altid bestod
i, at den blev lagt kortere eller længere ud, — som da Christian IV i Begyndelsen
af sin Regering flyttede Vestervold og Østervold ud, den sidste saa langt, at Øster
port kom til at staa paa Kongens Nytorv (se Kortet S. 21) — indtil den i Slutnin
gen af det Tidsrum, vi her behandler, blev ganske sløjfet paa Nordøst- og Østsiden
og lagt ud til den Voldlinie, der fulgte de nuværende Boulevarder.
Vi har tidligere (S. 12) omtalt, hvorledes Havnen under Absalon blev flyttet fra
»Gamle Bodehavn« ved St. Nikolai Kirke mod Vest til Ladbro i Omegnen af nu
værende Knabrostræde. Hele det XIV. og XV. Aarhundrede var Byens Handels- og
Havneliv samlet her. Men da København var kommet i Kongens Hænder, og Slottet
ikke længer laa som en Trussel mod Byen, blev Højbro bygget. Den omtales første
Gang i Stadsretten af 1443, hvor det bestemmes, hvor meget en Skipper skal bøde,