78
K Ø B E N H A V N U ND E R K R O N E N
den, der endnu mindes i Admiralgade, hvor Søfolkene vel har haft deres Mø
dested og faaet sig deres Aftensludder, lige som de endnu hist og her i vore
Fiskerlejer samles
0111
Aftenen ved »Stokken«.
Langs Volden, omtrent mellem nuværende Vingaardsstræde og Østergade havde
Kongen sin Reberbane til Flaadens Brug, men den blev af Fredrik II. flyttet over
paa den anden Side af Stadsgraven, og dermed flytter ogsaa vi uden for Byen, til
Forstaden uden for Øster Port.
Hele den Del af København, der ligger uden for Gotersgade og Kongens Ny
torv, blev af Christian IV. lagt ind under Byen, men først efterhaanden — fra 1650
til omtrent 1750 — fik den sin Bebyggelse. I det XVIII. Aarhdrd. blev den kaldet
Ny København eller Fredriksstaden til Minde om Fredrik V, der gav den sin mo
numentale, sin Amalienborg-Karakter. Allerede under Fredrik II. benyttedes de Veje,
der senere kendes igen som Gader, begge Strandstræderne og Helsingørsgade. »Den
store Stenbro«,, der udgik fra Store Kongensgade, omtrent Nr. 2 1, var en Tid Hoved
vejen ud til Strandvejen. Den er nu nedlagt, men kan dog stadig spores i Bygge
grundene og i de skraa Gadelinier gennem Nyboder.
Den ældste Bygning her ude var sikkert det gamle St. Anne Kapel, der laa ved
Skibsbroen eller Halvøen af samme Navn, omtrent ved Fredriks Hospital ud til Ama-
liegade. Mellem det og Byen er der tidlig vokset landlige Gaarde og store Haver
frem, hvor Byens velstaaende Borgere havde deres Lysthuse. Umiddelbart uden for
Øster Port byggede Frederik II. den lange Reberbane, der naaede lige fra nuværende
Charlottenborg, hvor et Stykke af den staar endnu, ned til Stranden. Under Chri
stian IV. byggede det Islandske Kompagni sin Reberbane længere ude langs Vejen til
Toldboden; den strakte sig fra nuv. St. Anne Plads paa Østsiden af Amaliegade og
omtrent hen til Kronprinsens Palæ.
Langs den østlige Stadsgrav havde Christian IV. endelig begyndt at anlægge sin
Have, som vi endnu kender som »Kongens Have«, og tog 16 10 fat paa Opførelsen
af sit smukke lille »Lysthus i Haven«, Rosenborg. Og 163 1 begyndte han Opførel
sen af sin Baadsmandsby, Nyboder, mellem St. Anne Bro og Rosenborg, ti naar
han, som foran omtalt, lagde Flaaden ud mellem St. Anne Bro og Islandske Re
berbane, maatte Søfolkene jo helst være i Nærheden. Senere endnu lod han be
gynde paa Kirken til denne By, der efter det gamle Kapel og efter sin runde Form
og Kompasinddeling skulde bære Navnet St. Anna rotunda. Den har ligget i Gaarden
til nuværende Sølvgades Kaserne, for Enden af Fredericiagade, hvis øverste Del
oprindelig hed Kirkegade. Kirken blev i øvrig aldrig fuldført.
Der er ingen af vore Konger, der i den Grad som Christian IV. har sat et be
stemt Præg paa Byen. I Løbet af sin Regerings første Halvdel gjorde han Køben
havn til en smuk og malerisk By. Oppe i Byen ombyggede han Raadlmset og op
førte Runde Taarn og Rosenborg. Paa Slotsholmen er det gamle Københavns Slot
faldet med det imponerende Blaataarn, som han lod forhøje og pryde med de tre for
gyldte Kroner, men Børsen staar endnu, — desværre sørgelig indeklemt, — det store
Bryghus, en Levning af det gamle Batteri mod Kalvebodstrand, Proviantgaarden og
døjhuset med sine Taarne. Foran Slottet ligger Holmens Kirke, der atter skyldes ham;
bag Slottet lod han lægge den mærkelige Løngang, — en overdækket Kørevej paa
murede Piller i Stranden — fra Slotsholmen, omtrent ved Springvandet paa den
nuværende Ridebane, over til Vandkunsten, paa een Gang et Værn for den her