94 / 225
80
K Ø B E N H A V N U ND E R K R O N E N
Bassinet paa Holms Plads er endnu en Levning af denne Bugt, Grønnegaards
Havn, der af Christian III. skænkedes Københavns Borgere til Yinterhavn, hvor de
kunde have deres Skibe liggende trygt i Vinterleje.
Sidelangs Strandgade og inden for den Kanal, der gennemskærer Byen fra Nordøst
til Sydvest, løb Kongensgade, nu Wildersgade, og Kanalgade neden — dvs. inden for
— Vandet. Paa den anden Side Kanalen var der kun de to ligeledes sidelangsløbende
Gader, Kanalgade oven Vandet og Dronningens Gade. Mellem dem laa, oprindelig
midt for Broen der i Fortsættelse af Torvegade fører over Kanalen, Christianshavns
Torv. Baadsmandsstræderne, Sofiegade og St. Annegade er de samme som i vore Dage.
Ude i Strømmen, mellem Grønnegaards Havn og Tøjhuset, stod paa en Grund,
der — sandsynligvis efter et Skib, der har stødt eller er forlist her — bar Navnet
Havfrugrunden, en udskaaret Træfigur paa en Søjle, Leda med Svanen. Den var opsat
af Christian IV. for at afmærke »vare« for Grunden, hvorfor den i daglig Tale blev
kaldet Vartegnet. Lærde Folk fdi imidlertid dette Udtryk forkert i Halsen og blan
dede det sammen med det fra t}rske Byer kendte »Warzeichen« eller Bymærke,
hvorfor vi senere i Tiden fmder Christian IV.s Sømærke opfattet som »Københavns
Vartegn« eller Bymærke.
I de forskellige Prospekter, vi bringer af København, Byen under Belejringen
i 1523, Byen set fra Øst og Vest i Slutningen af Fredrik II.s Tid og endelig det
store Billede af København 16 11 , vil man bedst kunne maale og anskueliggøre sig
Byens Udvikling. Om end det første af disse i Almindelighed kun i Hovedtrækkene
angiver Byens Udseende, faar vi dog, — særlig i Forgrunden — mange vigtige De
tailler. Og hvad der sikkert er rigtigt og af største Vigtighed for Byens Profil, om vi
saa maa sige, er den Omstændighed, at Frue Kirketaarn, Byens Fæstningstaarne,
Baadhuset og Klostret samt Taarnet paa Slotsholmen var de eneste Bygninger, der
ragede op over Borgernes i Beglen lave, straatakte Huse. Taarne og Tinder var paa
Adelens store Gaarde Tegn paa Slægtens Byrd, i Byerne var de Tegn paa Velstand, og
paa Evne til at give sin Ærbødighed for Kirken og sin Kærlighed til Hus og Hjem
og fædrene Stad et skønt og imponerende Udtryk.
De første to Menneskealdre efter Belejringen viser os denne Evne i stigende
Grad. Christian III. pynter paa sit Hus og opfører den fem Stokværk høje Kongefløj,
forhøjer Blaataarn og pryder det med et forgyldt Fortunabillede og forsyner endelig
Byportene med Taarne og Spir; Fredrik II.s Byggevirksomhed i Hovedstaden viser
sig navnlig paa Bremerholm, hvor Sejlhuset og andre store Bygninger rejser sig,
Helligaandskirken samt St. Peders og St. Nikolai Kirker faar deres smukke Spir, af
hvilke det første endnu er en Pryd for Byen. Adelen begynder at bygge sig præg
tige Gaarde, — Kansleren Johan Friis, hvor den nuværende Begens staar, Niels
Kaas den saakaldte St. Gertruds Gaard paa Hjørnet af Kultorvet og Pustervig, om
trent hvor det gamle St. Gertruds Kapel havde staaet før Deformationen. Paa Køb-
magergades nordlige Side laa mange Adelsgaarde, paa Hjørnet af Klareboderne Pe
der Okses, i Højbrostræde, samt særlig ved Gammel Strand laa den ene prægtige
Gaard ved Siden at den anden, — der var næppe en Gade i Byen, der ikke kunde
prange med en Gaard af fornemt Ydre eller i alt Fald med et fint Navn. Ogsaa
Borgerne begyndte nu at bygge store Gaarde. Stenbygninger blev i det hele mere
og mere almindelige, efter at Byen havde faaet sit eget Teglværk i Begyndelsen af