100 / 225
86
K Ø B E N H A V N 1536— 1660
III.
HANDEL OG SØFART.
Christian III. var bleven Københavns Herre ved Vold. Om han end aldrig saa
meget var bleven modtaget som en Befrier efter Borgerkrigen i Byen, hvor Blodet
havde flydt i Gaderne, og efter Belejringens og Hungersnødens Rædsler, var han
dog kun bleven Herre ved Hjælp af sine holstenske Tropper. Byens Privilegier og
Friheder blev nok bekræftede paa Papiret, men Kongen tiltog sig Retten til at ud
nævne Borgmestrene for Fremtiden, gav Staden en ny Myndighed ved at indsætte
en Statholder, der i Kongens Fraværelse og paa hans Vegne skulde føre Tilsyn med
Byen, og fratog endelig Borgerne Herredømmet over deres By. De skulde for Frem
tiden »intet befatte sig« med Byens Værn, dens Mure, Volde og Grave, dem ønskede
han selv at være »mægtig« — alt sammen Udtryk for at Borgernes Selvstyre var
bleven indskrænket.
Kongen selv, den rolige, besindige og retsindige Christian III. vandt efterhaan-
den Københavnernes Hjærter. Han var den nye Lære varmt hengiven, og da han i
1542 havde faaet sin Søn hyldet og valgt til Tronfølger, synes han paa sin Side at
have opgivet den Mistro, som han tidligere naturligt nok havde kunnet nære til Københav
nerne. Det er sandsynligvis et Udslag af denne forsonlige Følelse, naar han i
samme Aar lod sig optage mellem Brødrene i det Danske Kompagni og forærede
dem det foran omtalte Værdighedstegn for deres Fuglekonge.
Men med Kongens Tyskere sluttede Københavnerne ikke saa let Fred og For
soning. Ikke længe efter det nye Regimentes endelige Sejr hedder det fra en Sam
tidig, at »Hadet mellem Dansk og Tysk har naaet en forfærdelig Højde, de Danske
vil slet ikke finde sig i Tyskerne« osv. Her maa man sikkert ikke blot tænke paa
Kongens holstenske Raader og holstenske Tropper, men nok saa meget paa de tyske
Handelsmænd, der under den lange Borgerkrig atter havde faaet fastere Fod i Byen
end før. Under den Fortyskning, der i det hele taget gør sig gældende her i Landet
efter Reformationen, har de tyske Handlende for sidste Gang forsøgt at generhverve
den Førerstilling, de engang tidligere havde haft paa Handelens som paa Haand-
værkets Omraade.
Den Luksus og Overdaadighed, der under Renaissancen herskede i Europa paa
Klædedragtens som paa andre Omraader, holdt sit Indtog her i Landet med Chri
stian III.s holstenske Hofmænd. Om at tilfredsstille deres Fordringer kunde der fra
de danske Handlendes og Haandværkeres Side efter den lange ødelæggende Krig ikke
være Tale. De fremmede Købmænd tik saaledes de bedste Kunder, Kongen og Dron
ningen, Hoffet og en stor Del af Adelen. De vendiske Stæders Handel paa Køben
havn har uden Tvivl baade under og efter Borgerkrigen taget et stærkt Opsving, og i
et samtidigt Skrift omtales det, hvorledes de i København og andre danske Byer
havde deres egne Gaarde og Pakhuse, og at de der oplagde en stor Mængde Varer,
som blev bragt dem paa deres egne, store Skibe.
At de faa Oplysninger, der nu foreligger om Byens Handelsforhold, fremgaar
det ligeledes , at de tyske Købmænd efterhaanden havde sat sig ud over Byens Pri
vilegier, der f. Eks. forbød dem at »staa ude« længere end 3 Dage og at sælge deres
Varer i Smaapartier. Saaledes havde i Jule-Maaned 1554 Stadens Kræmmere maat-
et skride ind mod nogle tremmede Købmænd, der ikke blot havde overtraadt For-