101 / 225
HA NDE L OG SØFART
87
budet mod at staa ude i 3 Dage, og som havde staaetude i lang
Tid »til Skade og Af
bræk for Byens svorne Borgere og Kræmmere«, men desuden havde dristet sig til
at sælge i Lod og Kvintin baade til indenbys og til udenbys Folk, og som endelig
havde understaaet sig til ikke at be
tale den gamle Peberafgift til Magi
straten.
Betssager, der drejede sig om
Handels- og Søfartsforhold, afgjordes
endnu som for 300 Aar siden ved
Toldbodretten. Men denne holdtes
ikke længer i »Endebod« paa den
yderste Ende af Ladbro, men i Told
boden — det gamle Taarn ved
Renteriet — foran Slottet, mellem
nuværende Højbro og Holmens Bro.
I den Dom, der fældedes i nævnte
Sag, slap de Indstævnte med en lille
Bøde, da de erklærede, at de havde
handlet af Uvidenhed. Men Magistra
ten fordrede, at de gamle Bestem
melser, som Kong Hans havde sat
ind i Privilegierne »skulde holdes i
Hævd, og at Liggere, som vilde drive
Detailhandel med Byens Borgere,
skulde yde Skat og Borgerpligt, som
andre bosiddende Mænd i Byen og
maatte ikke understaa sig at staa
længer ude, end de fra Arilds Tid
fastsatte 3 Dage.«
Følgen af Magistratens Fasthed
blev da den, at en Del af de frem
mede Købmænd ligesom tidligere i
Slutningen af det XV. Aarhundrede
fandt det fordelagtigst at tage Bor
gerskab og fast Bolig i Byen. Men
andre vedblev — og ofte med Held
— at trodse baade Privilegier og
Øvrighed.
Sagen var den, at Kongen, Dron
ningen, hendes Hofdamer og den
hele Adel holdt sig til de Frem
mede, der sagtens kunde sælge til
billigere Priser, naar de formaaede at
unddrage sig de almindelige Afgifter
til Byen, og som havde Lov til at
sælge til disse Standspersoner uden