H A N D E L OG S ØFAR T
93
der hidtil særlig var bleven drevet af Folk fra Normandiet og Frankrigs Vestkyst,
— Biskaiere, som de gerne kaldtes, under et. Her hentede den bekendte Søfarer Jens
Munk, der var gammel kendt i disse Farvande, 1616 en Snes Mænd, der var dygtige
i Fangsten. De blev alle tagne i Tjeneste af et Hvalfangerkompagni, som var stiftet
af Mikkel Vibe, Thomas Lorck og Hans Condevin — alle ansete københavnske Bor
gere — der havde faaet Privilegium paa i 17 Aar at fange Hvaler under Grønland.
To Aar tidligere havde imidlertid en anden københavnsk Handlende, Johan de Wil-
lum, med Privilegium paa 4 Aar begyndt at drive Hvalfangst under Norge. Fang
sten under Grønland var dog den fordelagtigste, og det er Deltagerne i den, der
1620 dannede det grønlandske Kompagni. Et nyt Kompagni blev imidlertid stiftet 4
Aar senere med Johan Braem som Formand og med Privilegium paa at drive Hvalfangst
under Grønland og Spitzbergen med 4 Skibe. Johan Braem og hans Broder Gødert
var Sjælen i Virksomheden paa de arktiske Farvande.
Det islandske Kompagni tik ogsaa tiere Gange senere sine Privilegier bekræftede
og udvidede, — saaledes fik det Bet til at drive Hvalfangst under Island, da Interes
sen for dette Fiskeri var kaldt til Live, — og i 1641 hyggede det sit store Kompag
nihus paa den østlige Ende af »Skarnholmen«, den Holm, der laa inden for Slots
holmen, og hvor nu Thorvaldsens Museum staar. Kompagnihuset laa mellem Slots
kirken og Kanalen.
Den ostindiske Handel, der lokkede Christian IV. som alle andre Konger over
søfarende Nationer, fordrede større Kapitaler, end Handelen paa de nordlige Lande,
der for den overvejende Del var Byttehandel. Ansporet af nogle hollandske Købmænd
stiftede han 16 16 det ostindiske Kompagni, der til en Begyndelse fik 12 Aars Eneret
paa Handelen paa Ostindien, Kina og Japan. Deltagerne skulde betale 150 Rdl. i Indskud,
og de, der vilde have den Ære at være med i Bestyrelsen, skulde hver indskyde en
Sum af 3000—4000 Rdl. Fremmede var ikke udelukkede, navnlig traadte der en Del
Hollændere ind; ogsaa en stor Del danske Adelsmænd og Handlende gik med, men
de fleste var dog Købmænd fra København. Det første Skib sejlede i August 1618
under Kommando af en af de ivrige Hollændere, Roland Crappe. I November s. A.
lettede de tre næste under Anførsel af Ove Gjedde. Crappe slog sig ned paa Tranke-
barkysten, blev der og anlagde et Faktori, der drev betydelig Handel paa Fastlandet,
medens Ove Gjedde, der i Maj 1620 var landet paa Ceylon, med hvis Fyrste der alt
inden Gjeddes Afrejse var sluttet en fordelagtig Traktat, i Februar 1622 vendte hjem
til København med en Ladning Kryderier og Ibenholdt. Men Ladningen var langt
fra saa stor og righoldig, som den kunde have været, ti Ove Gjedde havde ikke
haft Penge nok til at handle for, uagtet Kongen havde ydet Foretagendet det bety
delige Tilskud af 100,000 Rdl.
Uagtet den ostindiske Handel hverken dengang eller senere, — trods stadige Til
skud — kunde betale sig, opstod der dog 1637 en Konkurrent til den, idet Hans
Trægaard og forskellige andre københavnske Handlende fik Ret til at handle paa
Kina, Japan, Siam og omliggende Pladser.
Der maa dog vel endnu dengang have været nogen Fortjeneste at hente ved
Handelen paa de oversøiske Lande, ti ellers havde solide Handelsmænd sikkert ikke
vedblevet at sætte Penge i slige Foretagender. Saaledes fik Johan de Willum med
sit Kompagni i 1625 8 Aars Privilegium paa at handle paa Vestindien, Brasilien,
Virginia og Guinea, »for saa vidt som disse Landes Herrer og Øvrighed vilde til