103 / 225
HA ND E L OG SØFART
89
stand, og de tyske Kræmmeres Dristighed er sikkert kun en Følge af denne Svæk
kelse. Det gik saa vidt, at der i 1560 under Forhandlingerne mellem den unge
Konge Frederik II. og Hansestæderne endog var Tale om at genoprette det tyske Kom
pagni i København. Tanken maa dog være bleven kvalt i sin Fødsel, ti der høres
aldrig senere noget derom. Hansestædernes Magt var uigenkaldelig brudt, deres For
bund passede ikke længer til Tiden, Sildefiskeriet ved Falsterbo og Skanør blev rin
gere og ringere, Hollænderne havde faaet Overtaget paa alle Handelens Omraader.
Senere kom Skotterne og Englænderne til, og endelig begyndte den københavnske
Handelsstand atter at gaa paa egen Haand og selv hente sine Varer hjem.
Det var ganskes na
turligt, at de københavn
ske Købmænd vendte Blik
ket mod Nord, til Rigets
egne Kolonier. Havde der
end været nogle, som drev
Handel paa Østersøen og
Nordsøen i gamle Kong
Christjerns Tid, var det
dog sikkert blevet færre
under Krigen, og der havde
tilmed de Fremmede Over
taget. Men paa Island
maatte der være gode For
retninger at gøre. Ham
borgerne tjente store Penge
paa Øen, de havde haft
Eneret paa Sejladsen og
Handelen deroppe lige fra
Christjern I.s Tid, — hvor
for skulde man lade de
Fremmede løbe af med en Fortjeneste, som man lige saa godt selv kunde tage hjem?
Det er sandsynligvis Christian III. selv, der har stillet dette Spørgsmaal. Han
havde viist sin Interesse for Københavns Handel og Søfart ved at skænke Arealer
til betydelige Udvidelser af Havnen, og i 1547 overdrog han Stadens Borgmestre og
Raad, »og hvilke de til sig tagendes vorder«, Island og Vespenø som Len med alle
Indtægter og Rettigheder paa 10 Aar og Forpligtelse til selv at lade -Landet besejle
fra København.
Denne Forlening vilde under andre Forhold have været til betydelig Fordel for
Byens Magistrat; som Sagerne laa, skaffede den den mest Vanskelighed og Fortræ
delighed. Hamborgerne vilde ikke lade sig skubbe ud, men satte sig til Modværge,
saa Kongen maatte gribe ind og sende Krigsskibe derop. Værre var det dog med
Forholdene paa Øen selv. Her var Reformationsstridighederne i fuld Gang; den ka
tolske Biskop Jon Aresen vilde bruge Hamborgerne til at faa de Danske forjagede
fra Øen, men Magistratens Foged, Klaus Skriver, fangede ham og hans to Sønner og
lod dem henrette. Dermed var Katolicismens Fører borte, den nye Lære blev ved
RAADHUSET FØR RRANDEN 1728.
Set fra N ytorv.
fflggfmrnini