S_DeDanskeByerhverv

H A N D E L OG S Ø F A R T

Der havde tidligere, hedder det i Indledningen til Lavsskraaen, været en »Ordi-

nans« mellem de søfarne Haandteringsmænd, en Ordinans, som — »desværre« og

ikke blot »formedelst forledne besværlige Krigstider«, men ogsaa paa Grund

af de svære Pestilenser, der havde hjemsøgt Byen, — var »svækket og aftaget«. Derfor

oprettes der nu et Skipperlav, eftersom »Gud Almægtigste ikke alene disse Lande

og Riger fast om med Søen har bevæbnet, men endog med Søfarten, dens Haandterings-

brug og Videnskab, saa vidt udi Øster-, Vester- og Nordsøen (d. v. s. Nordhavet)

velsignet og begavet, at fast alle Nationer og bekendte Stæder udi Verden af denne

gode By og Stad kan besejles, tilmed

endog med Skibe dertil at kunne bruge

samt og med gode Havne og Strømme

forlenet, saa og dygtige søfarne Folk,

Skippere, Styrmænd og Baadsmænd, som

dertil hører, dagligen velsigner og for

merer, saa aldeles intet fattes til Navi

gation og Søfart her i Staden saa be-

kvemmelig og vel, som fast ingen Stad i

Europa.«

Skipperlavet fik Rang efter Brygger

lavet. Alle Koffardiskippere og Styrmænd*

der byggede og boede her i Staden, skulde

være forpligtede til at give sig ind i dette

Lav, paa det at Lavet selv kunde styr

kes og opretholdes og at alle kunde nyde

samme Ret og Frihed. Og enhver, som

trods dette Paalæg holdt sig uden for

Lavet, skulde ikke nyde mere Frihed

end en fremmed og udenbys Mand. Æ r

lige Borgere og »søfarne Handelsmænd«

kunde optages i Lavet, naar de begærede

det og derom kunde blive enige med Lavet.

Oldermanden i Skipperlavet skulde

være en god, from, ærlig og velforstandig

søfaren Købmand eller Skipper eller Styr

mand, som altid skulde være hjemme.

Ligesaa Stolsbrødrene, der skulde beskikkes paa 3 Aar.

Det varede ikke længe, inden Skipperne fik deres eget Lavshus. Det laa i Lille

Kongensgade Nr. 33 og er først nedrevet i Slutningen af forrige Aarhundrede. Lige

indtil 1862, da Sø- og Handelsrettet traadte i Virksomhed, blev alle Sager angaaende

Søfarten, som henvistes til Skipperlavet af Magistraten, procederede her.

Til Trods for, at der er gaaet hundrede Aar, siden Katolicismen afskaffedes, ser man

dog, at det protestantiske Skipperlav i 1634 støbtes i væsentlig de gamle Former, selv

følgelig med Opgivelse af de særlig katolske Skikke. Lavsbrødrene skulde møde til

»Stævne« den første Søgnedag efter Allehelgens D ag ,— i Reglen 2. November — Kl.

8 om Morgenen. Ligesom de skulde møde fastende, eller som der staar i Skraaen:

»paa fastende uden Drik«, — altsaa de maatte nok have faaet noget at spise, men ikke