119 / 225
H A N D E L OG S Ø F A R T
105
Anbefalingsskrivelse fra Kongen, og med disse Papirer i Lommen rejste han saa til
England for at redde saa meget af sin Ejendom som muligt. Udbyttet af Rejsen var
imidlertid kun ringe. Men den Adelsmand, paa hvis Forstrand hans Dæler var
drevet i Land, var dog saa ærlig at give ham omtrent 500 Rdl., hvilket var næsten
den samme Sum, som Strandingsauktionen over de inddrevne Rrædder havde ind
bragt.
Betingelsen for at man kunde give sig af med Handel i det hele taget, var at
man havde set sig
0111
i fremmede Lande og vundet Erfaring ved at bevæge sig i
fremmede Forhold. Alle de mere fremragende københavnske Handelsmænd ses da
ogsaa i en ung Alder at være sendt ud i Verden for at lære noget. Turen gik som
oftest først til Lyhæk, Hamborg eller Nürnberg for at faa Undervisning i Skrivning og
Regning, og derefter søgte man saa ud paa Handelskontorerne i de store Handelsbyer i
England, Holland, Tyskland, Frankrig, Portugal eller Italien. Men dernæst kom den
praktiske Uddannelse paa Rejser. For de danske Handelsmænds Vedkommende
gjaldt det vel ikke saa meget at besøge de store Messer rundt omkring i det Indre
af Europa, som at komme ud til de flest mulige Havnestæder og lære særlig Sø
handelen og alle herhenhørende Forhold at kende. Men var Læretiden saa endelig
omme, og den unge Købmand havde faaet Foden under eget Bord, var han dog
ikke altid i Stand til at slaa sig til Ro. Selv efter at københavnske Borgere har
faaet offentlige Embeder, f. Eks. er blevet Raadmænd, ja endog Borgmestre, ser vi
dem gøre Rejser med deres egne Skibe til de Pladser, de har faaet Pas paa at be
sejle, ja endog gaa paa Hvalfangst. Og Sperlings Historie viser, hvor nødvendigt det
i hine Tider, hvor man kun rent undtagelsesvis kunde ^øre Regning paa at finde
en Mand paa Stedet, som man personlig kendte og vovede at betro sig til, kunde
blive for Købmanden selv at paatage sig lange og farefulde Rejser, for at varetage
sine Interesser.
Et Foretagende af stor Betydning for Omsætningen med Udlandet blev sat i
Værk i 1624, idet der med Kongens Tilladelse blev oprettet en Veksel-Laane-Beta-
lings- og Købmands-Bank af en Mand ved Navn Abraham von Tongelo. I Christian
III.s Reces af 1536 var det blevet erklæret for ukristeligt og usømmeligt at tage
Renter, — af Hensyn til Skriftens Udtalelser
0111
Aager — men samtidig var der
dog blevet indrømmet Tilladelse til at betinge sig 5% p. a. af Penge, Korn eller
andet. Christian IV. havde forhøjet Rentefoden til 6%. Her, ved Anlægget af den
første Bank i Landet, blev der intet fastsat med Hensyn til Rentespørsmaalet, men
i bred Almindelighed udtaltes der Ønsket
0111
, at »der blev omgaaet dermed kriste
ligt og billigt, som Ret var, menige fremmede og indenlandske Handelsmænd til
Gavn og Bedste.«
Det er i vore Dage ikke let, paa Grund af Kildernes Sparsomhed, at danne
sig noget helt og fuldt Billede af Handelslivet i København paa Christian IV.s Tid.
Man kan ikke altid skælne imellem, hvad der blev udrettet, og hvad der kun var
tilsigtet. Om den nys nævnte Bank traadte helt i Virksomhed, eller
0111
det
kun blev ved et Tilløb til, at den skulde træde i Virksomhed, er vi f. E. ikke i
Stand til at dømme. Men
0111
Christian IV.s Interesse og Iver tor hans Hovedstads
Udvikling og
0111
hans Redebonhed til at fremhjælpe Handel og Søfart, staar Kø
benhavns skønne Børsbygning den Dag i Dag som det mest talende Minde.