114 / 225
1 0 0
K Ø B E N H A V N 1536—1660
at drikke, — saaledes maatte de heller ikke nyde noget ved Stævnet, men skulde
takke den almægtigste Gud for det forløbne Aars Sejlads og hver give en Sietdaler
til Lavet og 8 Skilling til de Fattige. Men enhver Skipper, der havde gjort en be
holden Rejse til fjernere Havne: Spanien, Frankrig, England, Skotland, Island, Norge,
og Rusland, skulde give det dobbelte. Derefter skulde de raadføre sig med hverandre
om alle Sager til Lavets og Søfartens Handel og Redste, »fornemmelig Gudsfrygt,
Tugt og Ære saa vel at blive forfremmet, denne gode Ry med dygtige og vel for
farne søfarne Folk formeret, item Skibe at bygge, Ryens Havn saa og Grønnegaard,
Ryens gamle Havn, samt Lægter og Bradbænke her for Staden at forbedres og
holdes ved lige, om Byens Søtønder i rette Tid at udlægges paa Strømmen og op
tages igen, om Steder bekvemmelige at indtage og losse Ballastsand, saa det ikke
kommer Grunden og Dybet til Skade« osv. osv. Men fornemmeligen skulde Skipper
lavet dog drøfte, hvorledes Sejladsen ud i Nordsøen under Island og Grønland
kunde »forvideres« (forøges) og hvorledes »forsømte Lande« (d. v. s. Lande, hvis Be
liggenhed man ikke længere, kendte) kunde blive efterstræbte og opsøgte.
Da dette Stævne skulde gaa saa ganske nøgternt af, blev det Lavet tilladt en
Dag »eller to i det aller længste« om Julen at komme sammen. Lavsbrødrene
maatte da tage deres Hustruer og Børn med og gøre sig lystige og glade udi al
Gudsfrygt; dog maatte de ikke skænke anden Drik end 01. Af de Bestemmelser, der
særlig gaar ud paa at overholde Høviskhed og Velanstændighed i Lavet, faar man
ved Sammenligning med ældre Lavsskraaer den Opfattelse at Menneskeslægten i
denne Retning er gaaet grumme langsomt frem.
De Penge, der indkom i Lavet skulde anvendes til at løskøbe Søfolk, der var
komne i Fangenskab hos Tyrken eller andre af »Religionens Fjender«, til Under
støttelse for Skibbrudne, ikke blot af Lavets egne Medlemmer, men ogsaa »fremmede
Søfolk til Hjælp og til en Tærepenge, paa det at vor Nation i fremmede Lande i
lige Fald kunde nyde samme Hjælp«.
Det er muligt dette Søfartsmøde, som man vel nok kan kalde Skipperlavets
aarlige Drøftelse af fælles Interesser, der har virket paa Købstædernes Handelsmænd,
saa de paa Rigsdagen i 1645 fremkom med Begæring om, at det maatte tillades
Købstæderne een Gang om Aaret at sende udvalgte Mænd til et Møde, hvor de
kunde raadslaa om Midler til at ophjælpe den almindelige Handel og Trafik. Den
praktiske Christian IY. mente, at saadanne Møder var nødvendige, om m an v ild e
h ave flere og bed re K øbm æ nd i L a n d e t , end d e r fa n d t e s , og de vilde sik
kert være kommet i Gang, om ikke de urolige Forhold efter den gamle Konges
Død havde lagt Hindringer i Vejen.
Men trods alle Anstrengelser var Udførslen og Indførslen dog væsentlig i Hæn
derne paa Hollænderne, der havde arvet Hansestædernes Magtstilling. I 1640 gik der
ikke mindre end 1600 hollandske Skibe gennem Sundet.
København var i de Tider en Søstad paa en langt mere følelig Maade end nu
om Dage, hvor Byen har vokset sig saa langt bort fra Søen, at dennes Indflydelse
til daglig kun mærkes i en forholdsvis ringe Del. Det var en virkelig Kystby med aaben
Strand lige til Nyhavns Hoved Nord fra og med Vandet i Kalvebodstrand op til Slots
holmens Bagside, hvor senere Frederiksholms smalle Kanal er bleven gravet. Hvor
nu Flaadens Leje, Nyholm og Dokøen tillige med Christianshavns Vold og den
dækkede Vej til Rævshalen skiller den gamle Havn fra Sundet mod Øst, skyllede