Previous Page  120 / 225 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 225 Next Page
Page Background

106

K Ø B E N H A V N 1536—1660

Handels-Havne- og Sømandslivet i København var endnu ved Christian IV.s Tron­

bestigelse nøje knyttet til Slotsholmen og Strømmene der omkring. Slotsholmen laa

endnu som i Byens ældste Tid midt i Sundet mellem Byen og Amager, Opfyld­

ningerne fra Bysiden var endnu ikke paabegyndt og havde indskrænket den vestlige

Arm af Sundet, den mellem Slotsholmen og Byen, først til mindre end det halve af

den oprindelige Bredde og efterhaanden til de smalle Kanaler, der nu skiller Byen

fra Slotsholmen; denne var delt i alt Fald i to Holme, og mellem »Skarnholmen«

mod Nord og selve Slots­

holmen mod Syd flød end­

nu det blanke Vand. Fra

de øverste Vinduer i Kon­

gefløjen paa Københavns

Slot kunde man se op ad

»Strømmen«, — det nu­

værende Havneløb — lige

mod Nord og i klart Vejr

øjne Kronborgs Taarne,

inden for dem Hveen og

uden for dem Kuliens

blaa Knude; mod Øst

kunde man se Kirkerne i

Lund ogMalmø ogMalmø-

hus’ mørke Masse og mod

Syd endelig over Kalve­

bodstrand, der naaede helt

op til Kystlinien mellem

Stormgade og Løngangs­

stræde, ned til Køge og

Stævns. Lige under Slot­

tets Vinduer mod Nord

bredte sig Holmen, der-

snart blev det gængse

Navn for det gamle Bre-

merholm, med sine Værf­

ter og Kølhalingspladser,

og i Kanalen mellem Slotsholmen og Skibsholmen var fra Christian III.s Tid Byens

ydre Havn.

Der behøvede næppe at finde noget stort Opsving Sted af Københavns Handel,

for at Bolværkspladsen herinde skulde blive alt for indskrænket. Og ikke blot Bol­

værkspladsen, men Havnepladsen i det hele taget. Under Frederik II. og endnu

mere under Christian IV. lossede og ladede de større Skibe i Beglen paa »Strøm­

men«, d. v. s. det nuværende Havneløb mellem Krabbelykke — en Stengrund, der

skød ud mod Nord omtrent fra Nyhavns Hoved, og paa hvilken der var nedgravet

en Mængde Skibsankre, der kunde tjene til Fortøjning, — og »Havfrugrunden«, hvor

der selv med østlige \inde var nogenlunde Læ. Det ser man bl. a. af Prammæn-

denes eller — som de ogsaa hed — Møndrikkernes Lavsskraa af 1 1 . Marts 1622, hvor det

DEN GAMLE PORT TIL LANGELINIE